Thea Christensen
SPONSORERET indhold

Findes det perfekte tidspunkt at få børn? Nej, mener Thea, som gik imod statistikkerne

Vi bliver ældre og ældre, inden vi siger velkommen til vores første barn – og vi føder også færre af dem. Det kan udfordre på flere parametre fra fertilitet til velfærdssamfundet, vi kender i dag. Men findes det helt rette tidspunkt at få børn?

Af:: Susanne Knutzen Foto: Privat
14. feb. 2024 | Børn | ALT.dk

Vi føder færre børn, og vi bliver ydermere ældre og ældre, før vi får vores første barn. Det er en tilbagevendende historie i nyhedsstrømmen, som giver dybe panderynker hos både økonomer og politikere, da der i fremtiden vil være færre hænder og mangel på arbejdskraft til at holde det danske velfærdssamfund i gang.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder og nybagte fædre er stigende. Alderen for kvinder er nu 30 år, mens mænd er 31,7 år, når de byder velkommen til deres første barn.

Samtidig er fødselstallet faldet. I løbet af 2023 blev der født 57.469 børn, hvilket svarer til 5,9 pct. færre end gennemsnittet over de seneste fem år. Det betyder, at fertiliteten i alderen 15-49 år er faldet til 1,50 barn pr. kvinde i 2023.

Det er ikke kun samfundshjulene, der har svært ved at dreje rundt. Der kan også være visse biologiske udfordringer ved, at vi venter med at blive forældre. Fertiliteten kan være udfordret, jo ældre vi bliver, men komplikationer under fødslen fylder også i statistikkerne. Derudover siger videnskaben, at der er fire gange så stor en risiko for brystkræft hos kvinder, der får deres første barn, efter de er fyldt 30 år.

Læs også

Men findes det ideelle tidspunkt at få børn overhovedet? Åbenbart ja, viser du kigger på biologien. Men ifølge 32-årige Thea Christensen, der er mor til to, er det ikke helt så sort-hvidt, når du kigger på det hele billede.

Hun er ellers gået imod statistikkerne. Hun fik sit første barn som 26-årig, og blev mor for anden gang som 28-årig.

”Jeg har altid gerne ville have børn, men jeg har aldrig haft en alder eller et tidspunkt, hvor jeg havde planlagt, at det var lige præcist der, jeg skulle være mor.”

Theas mand, Anders, havde allerede to børn, da de mødte hinanden, så mødet med hans børn og familielivet, bekræftede Thea i, at det var noget, som hun også gerne selv ville. Ret hurtigt i deres forhold tog de derfor snakken om, at de også gerne ville have børn sammen.

”Jeg syntes, jeg var klar, ja. Jeg afsluttede min bachelor i 2017, en måned inden jeg fødte Hubert, så jeg havde sat et hak ud for i hvert fald den første halvdel af min uddannelse. Og jeg var veletableret i mit forhold, og vi havde noget helt lavpraktisk på plads som fast bopæl. Så der var ikke nogen grund til, at vi skulle vente.”

Læs også

Bliver man nogensinde klar?

Spørger du en kvinde om, hvornår hun gerne vil have børn, har de fleste en længere liste, som gerne skal være opfyldt, inden det sker: Selvom du måske skal have dem, inden du bliver 30, kan det være, du skal nå at være færdig med din uddannelse, eller have gang i karrieren, sikre en sund økonomi og opleve verden.

Men føler man sig nogensinde rigtig klar? 

”Det er klart, at man spørger sig selv; klar til hvad? Jeg har altid gerne ville, men man ved jo ikke, hvad
det egentlig indebærer. Man skal passe på med at gøre det til en entydig positiv historie at få dem inden 30 år. Det er det ikke for alle,” siger Thea, og fortsætter:

”Jeg vil gerne slå et slag for, at vi skal holde os ude af kvinders livmoder, medmindre det er vores egen, for hvornår det passer at få børn er meget individuelt. Der er også en række samfundskrav og en masse ting, vi måske føler, vi skal nå, inden vi er klar. Oveni kommer perfekthedskulturen, og hvilken mor vil man gerne være?”

Mengni Chen er forskningsleder på et stort, nyt studie på Københavns Universitet, der skal kortlægge og analysere sent forældreskab i Danmark.

Hun skelner mellem det famøse biologiske ur og så et socialt ur, når det kommer til de mange faktorer, der er med til at påvirke det tidspunkt, hvor vi vælger at få børn.

“Når man spørger folk, hvornår det er et godt tidspunkt at blive forældre på, så bærer deres svar præg af, at der er en social opfattelse af, hvad der er det rigtige tidspunkt, og det handler ikke kun om, hvordan det passer med karriere og uddannelse, men også om, hvorvidt man har en partner, om man har økonomisk stabilitet eller stabilitet på det individuelle plan og kvalitet i parforholdet," har hun tidligere fortalt Vores Børn.

"Derudover handler det om, hvordan du kan udleve din individuelle frihed på en god måde, når du får børn, for det at få børn påvirker selvfølgelig din livsstil. Det er en kompleks beslutningsproces, og når vi kobler hensynet til både det biologiske og det sociale ur, er det interessant. Det betyder nemlig, at vinduet for at realisere planen om at få børn bliver gjort smallere.”

Følte mig ensom

Og netop samspillet mellem det biologiske og det sociale ur, kan Thea genkende.

”Det passede fint for mig at få børn som 26-årig, fordi jeg var i en privilegeret situation med en mand, der havde et hus, jeg var flyttet ind i. Der var styr på rammerne, men man ved jo ikke, hvad man går ind til, når man får børn. Det er jo en kæmpe livsomvæltning at få børn. Og det er en erfaring, du næsten kun kan gøre dig, når du får dem. Det er learning by doing, på en eller anden måde.”

Da Thea fik sit første barn, var hun den første i venindegruppen, som blev mor – og det havde også en indvirkning på hendes venskaber.

”Der var et stort spring fra at være 26 år og have al frihed i verden til at gøre, hvad jeg havde lyst til, til lige pludselig at have sådan et lille menneske, der satte dagsordenen. Og det skulle jeg vænne mig til. Jeg var den første i venindegruppen, som fik barn, og jeg vil sige, at veninderne ikke får en guldmedalje for de år, hvor han var lille.

Jeg kan huske, at min veninde talte om, at når jeg havde født, var det vigtigt, at jeg ammede i tre måneder. Og så kunne Anders tage sig af barnet, så vi kunne tage til New York. Jeg må bare sige, vi er ikke kommet til New York endnu,” fortæller Thea med et grin.

”Det er jo en lidt anden virkelighed, der rammer, når barnet er der. Og det følte jeg meget på egen krop, hvor mine veninder nogle gange har været lidt uforstående overfor, hvorfor jeg kunne så meget mindre, og de kunne ikke forstå det biologiske, der også er på spil. Så jeg følte mig nogle gange ensom. Men så går tiden, og man lander jo også i den rolle, som moderskabet er. Og nu er det en livsfase og en tid i vores venskab, som vi griner af.”

Til gengæld har moderskabet givet Thea nogle andre venskaber.

”Jeg fik en mødregruppe og lærte så mange nye mennesker at kende, fordi jeg havde fået et barn. Der er vi meget privilegerede i Danmark i forhold til de konstruerede fællesskaber, som jeg stadig har veninder fra i dag, for der knyttes et helt unikt bånd med dem, man får børn samtidig med.”

Karriere på hold

Et argument for at vente med at få børn er frygten for at falde uden for arbejdsmarkedet. Karrieren er måske ved at blive skudt i gang, og hvad vil der ske, hvis du pludselig står udenfor?     

Thea har fået sine børn, mens hun har studeret. Det kan på papiret lyde smart, men Thea understreger, at det er meget individuelt.

”Mit studie har taget meget længere tid, fordi jeg har fået børn undervejs, og mange har sagt, at det må være smart at få børn, når du læser. Men det er virkelig en subjektiv ting, hvornår man er klar til at få børn, og hvornår det passer ind i ens liv – og selvfølgelig med det in mente, at det aldrig passer perfekt.

Nogle synes, at de ikke er klar i forhold til deres karriere, og det har jeg selv stresset over, for alle mine veninder er færdige og i gang med deres karriere, men nu skal de jo til at have børn og går på barsel, og jeg har et barn på fire og et på seks år, og nu kan jeg som 32-årig gå i gang med det, jeg har forsømt karrieremæssigt, og det kan altså også noget.”

Din alder betyder noget

Selvom det er blevet mere socialt acceptabelt at få børn i en sen alder, så er det altså ikke, fordi vores biologi følger trop, pointerer Jimmi Elers, fertilitetslæge og klinikchef på privatklinikken TFP Stork Fertility i København.
 
“Det er lidt kedeligt at sige det, for det bliver hurtigt sådan noget ‘kom i gang!’, men hvis man kun måtte kigge på én faktor i forhold til, hvornår det er et godt tidspunkt at få børn på, så har kvindens alder den største betydning,” har han tidligere fortalt til Vores Børn.

Tallene taler sit eget tydelige sprog. Hvis vi ser på chancerne for at blive gravid ad naturlig vej, så vil en 20-årig kvinde ifølge Fertilitetsrådgivningen på Rigshospitalet have ca. 34 pct. chance for at blive gravid i løbet af en menstruationscyklus, hvorimod chancen for en kvinde på 40 år vil være på ca. seks pct. og for en kvinde på 45 år på kun 0,5 pct..

De forskellige former for fertilitetsbehandling kan hæve tallet væsentligt, men Jimmi Elers vil alligevel anbefale, at man, selvom ungdommen både kulturelt og sundhedsmæssigt strækker sig længere og længere ind i både 30’erne og 40’rne, ikke venter for længe med projekt baby.

”Selvfølgelig skal man heller ikke være for ung, men jeg synes, at jeg ser en for stor andel, som synes, at de lige skal være færdige med det ene og opleve det andet, og som kommer til at vente for længe. Så hvis man
nærmer sig de 35 år, som man hurtigt gør i dagens Danmark, så skal man prøve at få de børn, for det er væsentligt nemmere at blive gravid, at gå igennem en graviditet og at føde et raskt barn, når man er under 40 end over.”

Læs også

For Thea er det vigtigt at understrege, at du selv bestemmer, om du vil have børn, og hvornår du vil have dem. Men hun vil også gerne slå et slag for, at du ikke skal være bange for at få dem tidligt.

”Uanset hvornår man vælger at få børn, tror jeg, man må slutte fred med, at ens barn bliver født ind i det liv, man har på det givne tidspunkt. Om det så er, når man er lidt yngre, eller om det er, når man har en karriere, der allerede kører.

Man skal bare have ro på – både hvis man vil have dem tidligt, fordi så er folk også oppe at køre over det, og har en holdning til, at man allerede vil have børn, for det er nu, vi skal feste. Men da jeg fik Augusta, var jeg 28 år, og jeg var blevet ældre, og jeg blev mødt af folk, der synes, at det var godt, at vi fik nummer to, før jeg blev 30 år. Men hvad er det for en magisk grænse, og hvem sætter den?”

Thea er derfor modstander af alle de holdninger, du bliver mødt med, hvad enten du er 25, 35 eller 45 år og vil have et barn.

”Man skal stoppe med at lede efter det perfekte tidspunkt og i stedet indse, at det perfekte tidspunkt nok ikke findes. Børn er jo lige dele kærlighed og kaos, og det skal man lære at navigere i, og også give sig selv tid til at lære at være mor. Og dét vil jeg i hvert fald gerne slå et slag for; at tage sig den tid, og skrue ned for tempoet – uanset alder.”

Anbefalet til dig