Juniors skoleguide: Er dit barn klar til næste klassetrin?

Junior har bedt familievejleder Lola Jensen og folkeskolelærer Adinda Leij om at give et bud på, hvor børnene er henne i deres udvikling fra 1.–7. klasse. Det er en god idé at læse om klassetrinet, både over og under dit barns, for at få så mange variationer med som muligt.

1. klasse: Ny selvstændighed og frigørelse
Nu skal dit barns skolegang rigtig til at begynde. Selv om det kun er et år siden, barnet startede i børnehaveklassen, synes mange børn, at de er store, når de starter i 1. klasse. Og 1. klasse varsler også mange ændringer. Det er nu, dit barn for alvor begynder den lange udvikling, som ender med, at barnet skaber sit eget liv.

Barnet bliver i 1. klasse i stand til selvstyring ved vigtige opgaver. Selvstyring betyder, at barnet kan overskue og planlægge og se tingene i sammenhæng og gøre det selv. For eksempel kan barnet rydde op på sit værelse og bagefter selv klare at øve sig på blokfløjten, inden spisetid.

Selv om der er en større selvstændighed til stede, er det stadig nødvendigt, at forældrene læser ugeplanen og sørger for, at barnet får lavet sine lektier.

Adinda Leij:
”Børn i 1. klasse kan mange ting, og forældrene skal begynde at koble sig fra. De behøver for eksempel ikke at gå med ind i klassen, når de afleverer barnet, fordi børnene har vænnet sig til at gå i skole.”

Lola Jensen:
”Det skal bare køre med snørebåndene og klokken i 1. klasse. Ellers er der brug for et lynkursus i sommerferien. Det er på tide at begynde på det lange træk med at lære barnet alle de praktiske ting, som er nødvendige at kunne senere. Hvis forældrene bliver ved med at huske tingene for børnene, behøver de ikke lære det selv, og det giver problemer på et senere tidspunkt”.

“Tag én ting af gangen, ellers bliver det stresset. Start for eksempel med at barnet får ansvaret for sin egen skoletaske. I stedet for at spørge barnet om han har taget madkassen op af skoletasken, når han kommer hjem, så hav et lager af madkasser. Barnet vil på et tidspunkt af sig selv opdage, at skoletasken er fyldt med madkasser og tømme den. Rekorden er et barn, som til sidst havde ni madkasser i skoletasken. Det samme trick plejer at virke med de våde håndklæder i sportstasken..”

2. klasse: Det sociale liv og frigørelse
Børnene er kommet ind i rytmen med at gå i skole. Skolen er blevet deres territorium. Der er stadig god tid til at lære alle de praktiske ting. Til forskel fra 1. klasse kan du begynde at spørge dit barn, om hun har lektier for, mens du med venstre øje tjekker i ugeplanen, som mange klasser stadigvæk har på det tidspunkt.

Dit barn kan cykle selv til skole, hvis skolevejen er sikker. Og selv tage ansvar for tandbørstningen om morgenen.

Følelseslivet ændrer sig for børn omkring 2. klassetrin. De bliver mere sårbare, når noget går dem på. De er ved at definere sig på en ny måde, og er ved at udvikle deres selvværd. De kan opleve at blive uretfærdigt behandlet, hvis de for eksempel får skæld ud, eller hvis nogen får mere, end de selv gør.

Pigerne tager et ordentligt spring frem i deres udvikling, fordi de for alvor begynder at blive opmærksomme på det sociale liv, og de kan som et led i den udvikling klæbe sig til hinanden to og to.

Adinda Leij:
”Børnene er normalt blevet mere trygge ved at snakke med fremmede voksne. De begynder at sige fra over for ”gode forældre,” som vil følge dem helt ind i klasselokalet. De kan godt selv og har en attitude, som siger: Jeg er ikke bange for at gå alene i skole. 2. klasse er også året, hvor dit barn for alvor får knækket koden og lærer at læse.”

Lola Jensen:
”Pigerne kan fornemme, hvad der sker i gruppen, men de kan ikke gennemskue spillene, og derfor har pigerne brug for støtte til at kunne finde ud af at være i en gruppe. Hvis vi ikke snakker med dem om det, begynder de at få nogle kedelige mønstre i gruppen. Det kan eksempelvis være at gå hjem fra en fødselsdag, hvis der ikke er nogen at lege med. Drengene derimod lever i et hierarki. For dem handler det bare om at være med.”

3. klasse: Glæder sig til at blive stor

Vennerne betyder meget på dette klassetrin, men forældrene har stadig stor betydning. Typisk glæder børnene sig til at blive store og få større frihed. Børnene i de faseopdelte skoler er ofte præget af, at de ved, at de til næste år kommer op på det næste trin.

Fritidshjemmet holder stadig hånd i hanke med, hvor børnene er, fordi de bliver krydset af, når de kommer og går. Af praktiske ting kan de selv vaske hår, gå i bad og børste tænder både morgen og aften, dog ikke uden at forældrene lige tjekker, at det gøres ordentligt. Og børnene er udmærket i stand til selv at cykle til deres aktiviteter om eftermiddagen og tage hjem fra skole, selv om der ikke er nogen hjemme.

Stadigvæk har barnet brug for forældrenes struktur, fordi der er mange ting, som børnene ikke selv kan tage ansvar for. Det gælder for blandt andet tøjvalg. I de helt små klasser har forældrene bestemt, hvad der hænger i skabet. I de større klasser handler det om at bestemme, hvilket tøj der er egnet til at have på i skolen.

Adinda Leij:
”Drenge og piger leger stadig sammen. De er stadig børn og kan sidde ved siden af hinanden i klassen. Børnene og specielt pigerne begynder virkelig at spurte af sted rent fagligt. De er stadig interesserede i at lære.”

Lola Jensen:
”Hvis børn på det klassetrin går hjem selv, hvilket de godt kan, er det vigtigt at have hånd i hanke med, hvad de laver. Specielt for drenge vil jeg anbefale, at de ikke er alene hjemme mere end halvanden time. Grunden er, at de stadig ikke kan håndtere alle de ting, som de kan blive præsenteret for. Her tænker jeg blandt andet på internettets chatsider. Det handler om at løsne mere og mere op, men på dette klassetrin skal forældrene vide, hvor deres børn er, og hvem de er sammen med.”

4. klasse: Stilhed før stormen
Normalt er 4. klasse et roligt år, før hormonerne eksploderer. Børnene er kommet op på mellemtrinet, og det giver dem en større frihed. På nogle skoler får børnene på 4. klassetrin lov til at tage mobilen med i skole.

Desuden er der mange, som holder op i klubben eller fritidshjemmet, og de som stadig går der, kan komme og gå, som de vil. Det er et tegn på, at de er blevet endnu mere selvstyrende.

Mange af pigerne begynder på præpuberteten i 4. klasse. De udvikler bryster og får kønsbehåring som et sikkert tegn på, at puberteten er lige om hjørnet. Og drengene – ja – de er stadig drenge og venter et par år med den fysiske udvikling.

Adinda Leij:
”Det er et roligt år, og de kan stadig rykke rent fagligt. Børnene i 4. klasse hører typisk efter, hvad læreren siger, og følger reglerne for dukseordenen for eksempel. Pigerne eksperimenterer med rollelege, som handler om, hvordan det er at have nærhed.”

Lola Jensen:
”Drengene har endnu ikke som pigerne nogen fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert. Og det er vigtigt ikke at se på dem som værende uartige, fordi det handler om, at de ikke er opmærksomme på konsekvensen af deres handlinger. Blandt andet fordi drengene stadig bare følger med de andre, og ikke har fundet sig selv endnu”.

“Drenge kan finde på at kaste rundt med en glasflaske i omklædningsrummet. De synes, det er sjovt og har slet ikke tanke for, at flasken sandsynligvis smadrer på et eller andet tidspunkt. Det er først senere, at de får den evne. Derfor har drengene stadig brug for vejledning og inspiration til at tage ansvar for konsekvenserne af deres handlinger.”

5. klasse: Vi leger ikke mere, vi laver intriger..
Pigernes udvikling fortsætter derudad både fysisk og psykisk, mens drengene i 5. klasse er et helt andet sted. Pigerne begynder at interessere sig meget for deres udseende, og om tasken, de har, er en Gucci, og hvilket tøj de går i, fordi det afspejler, hvem de er. Pigerne ser ikke sig selv som børn mere, og både drenge og piger siger ”bvaddrr,” når talen falder på kærester.

I 5. klasse kan du godt forberede dig på at blive udfordret i forhold til tøjvalg og huller i ørerne for eksempel. På dette klassetrin kan børnene godt begynde selv at komme op om morgenen og gå i skole. Men forældrene har stadig det endelige ansvar for at vække børnene.

I 5. klasse kan børnene efterhånden selv finde ud af, hvem de vil være sammen med, og de kan selv tage ansvar for deres egne relationer. For eksempel kan de godt selv bestemme, om de vil med til en fødselsdag eller fest i klassen.

Adinda Leij:
”Jeg oplever, at pigerne er påvirket af amerikanske serier og bøgerne, de læser. De skaber intriger i pigegruppen og holder officielt op med at lege. Hvis man kommer til at antyde, at de leger, er tilbagemeldingen meget klar: ”Vi leger ikke!” Jeg synes, at det er lidt trist, at barndommen ikke varer længere.”

Lola Jensen:
”Omkring 5. klasse kan der opstå nogle frygtelige kampe mellem pigerne, fordi de nu kan gennemskue de sociale spil. Hvis de opdager noget, som ikke er i orden, gør de oprør imod det. Det er nu, at det viser sig, om støtten til at fungere som gruppe, i de foregående klasser, har været tilstrækkelig.”

6. klasse: Ud med forældrene – ind med vennerne

Når dit barn kommer i puberteten, kan du ikke opdrage på barnet mere. Vennerne og gruppen overtager endeligt pladsen, som det vigtigste i barnets liv.
Det eneste, du i realiteten kan, er at håbe på, at det, du gav, er tilstrækkeligt til at klare overgangen til ungdoms- og voksenlivet. Hvis du forsøger at opdrage på en pubertetsramt 6. klasseelev, risikerer du, at det får den modsatte virkning.

Gruppen er et vigtigt led i frigørelsen fra forældrene. Ikke fordi puberteten per definition skal være voldsom og fyldt med konflikter med forældrene men som et sted, hvor barnet kan udvikle sig og afprøve sig selv. Det ene øjeblik kan de have den voksnes bevidsthed, og et splitsekund efter kan de være meget små.

Adinda Leij:
”Børnene begynder at sætte tingene sammen på en anden måde. Det er svært at se på deres adfærd, men det kan tydeligt ses i deres stile. De er begyndt at udvikle evnen til at tænke abstrakt, hvilket vil sige, at de er ved at få et voksent verdensbillede og kan se bagved det, som sker. De får evnen til at fortolke verden.”

Lola Jensen:
”Selv om børnene er kommet op i 6. klasse, er der brug for at forældrene sætter grænserne og stiller krav til lektielæsning, hjemmetider og sengetider, fordi børnene stadigvæk ikke kan vurdere den slags.”

7. klasse: Pubertet for fuld kraft
Nu bliver det andet køn interessant, og det er en brydningstid for mange. Det er nu drengene rigtig starter deres udvikling. De begynder blandt andet at have mod på at gøre tingene på deres egen måde.

Adinda Leij:
”Alkohol begynder at blive interessant for begge køn. Men det er drengene, som snakker mest om det. Nu kan de holde i hånd og kysse, selv om det først er i 8.-9. klasse, at de bliver helt afslappede omkring det. Jeg oplever, at der sker en tvedeling i 7. klasse. Nogle elever er meget ambitiøse. De ved, hvad de vil, og de vil have karakterer. Andre går op i at lave de ting, de ikke må. Køre knallert, mødes sjove steder. For nogle bliver skolen i den periode noget, som skal overstås. Normalt kommer ambitionerne tilbage i løbet af de sidste år i skolen.”

Lola Jensen:
”Vennerne betyder meget i den alder, og mange vil gerne være sammen hele tiden. Det er naturligt, men efter min opfattelse er det ikke okay, at de sover sammen til hverdag. Mange har fjernsyn på værelset, og de får ikke sovet nok, når de er sammen. Der skal stadig være en overordnet ramme med en passende mængde ansvar og frihed.”

Giv dit barn en god skolegang

Du kan sørge for, at:

• Dit barn er udhvilet og mæt, når hun møder i skolen.

• Dit barn har lavet sine lektier.

• Vise interesse for de ting, dit barn laver i skolen.

• Lære dit barn regler for almindelig god omgangstone og opførsel.

• Bakke op om fælles regler for skolen/klassen.

• Lade være med at give udtryk for din eventuelle utilfredshed med læreren eller skolen over for dit barn. Det kan underminere lærerens autoritet. Henvend dig i stedet til læreren eller skolens ledelse så hurtigt som muligt.

• Du ikke taler negativt om klassekammeraterne og deres forældre over for dit barn.

• Kontakte skolen, når der indtræffer begivenheder, der kan have betydning for jeres barns trivsel, såsom skilsmisse og dødsfald.