Alpeviol (Cyclamen persicum)
SPONSORERET indhold

Sådan passer du din alpeviol

Alpeviolen er flerårig, så du kan have glæde af den længe, hvis du passer den rigtigt.

Af: Bente Halkjær Foto: Gettty Images
18. okt. 2020 | Bolig | Hendes Verden

Alpeviol er en blomstervillig stueplante, og der er udviklet en lang række sorter, så blomsterfarven varierer, ligesom nogle blomster er tofarvede, og nogle har sjove frynser langs kronbladenes kanter.

Alpeviol bliver ofte brugt som en smuk plante i vindueskarmen ved juletid, og vil du bruge den på en anden måde, så plant den i en krukke, og stil den sammen med for eksempel krysantemum og asters.

Vælg en plante med mange knopper, så du er sikker på lang blomstring. Riv forsigtigt blomsterne af ved jorden, når de er visne. På samme måde kan du plukke et par stykker, for de er også bedårende i en vase. Vær opmærksom på, at denne alpeviol i modsætning til havearterne ikke er vinterhårdfør.

Alpeviol har også en slægtning, der er så robust, at du kan dyrke den i haven. Denne art hedder vedbendbladet alpeviol, og der er tale om en forholdsvis lille plante.

Vedbendbladet alpeviol (Cyclamen hederifolium)
Vedbendbladet alpeviol (Cyclamen hederifolium).

Planten er smuk i haven i løbet af efteråret, og vinteren over kan du nyde de dekorative blade. Alpeviol er en knoldvækst, og vil du formere planten, skal det ske med frø. Udviklingen går langsomt, for det tager tre-fire år, før blomsterne dukker op.

Du kan også dyrke en alpeviol, der blomstrer om foråret – den hedder tidlig alpeviol.

Tidlig alpeviol (Cyclamen coum)
Tidlig alpeviol (Cyclamen coum).

Anbefalet til dig