Blomsterkrans i papir
SPONSORERET indhold

DIY: Lav en smuk blomsterkrans, der holder evigt

Kransene ser næsten ægte ud ved første øjekast. Men bladene er lavet af tynd karton og holder evigt. En sød idé i det tidlige forår, hvor der endnu kun er få blomster i haven.

Af: Rikke Bjurstrøm Foto: Rikke Bjurstrøm
22. mar. 2019 | Bolig | Hendes Verden

Blomsterkrans i papir

Materialer:

  • Birkegrene til den store krans
  • Tørrede blade fra eukalyptusgrene til den store krans
  • Metalring og grøn blomstertape til den lille krans
  • Karton-ark i hvid, lys rosa og lysegult
  • Figurstanse til blomstermotiv
  • Små perler
  • Panokitt hurtiglim
  • Strikkepind eller hæklenål nr. 3

LÆS OGSÅ: DIY: Disse skønne blomster holder hele året

Trin for trin: Sådan laver du en blomsterkrans i papir

Blomsterkrans i papir

1. Stans blomsterblade ud i forskellige størrelser med figurstansen. Vælg evt. forskellige faconer som her – Panduro sælger forskellige pakker med figurstanser med blomstermotiv. Vi har brugt samme farve til de to store blomsterblade og en anden farve til de inderste.

Blomsterkrans i papir

2. Rul hvert blad omkring en hæklenål eller strikkepind nr. 3 for at give den facon. Når de 5 blade er bløde og bøjer opad, bøjes en tydelig spids på øverst på kronbladet. Fortsæt med de fire næste kronblade. Det mindste blad i midten skal ikke bøjes.

Blomsterkrans i papir

3. Læg en lille klat hurtigtørrende lim på undersiden af kronbladene, som skal limes sammen. Tryk dem godt sammen, sørg for at bladene ikke ligger helt over hinanden. Kombiner kronbladenes størrelse eller brug mellemstørrelsen, hvis du vil have mindre blomster. Det giver en flot effekt at lime en lille perle fast i midten. Brug en knappenål dyppet i lim til at sætte den fast med.

Blomsterkrans i papir

Lille krans: Vikl grøn blomstertape rundt om metalringen. Lav 17 blomster med stansejernet. Lim blomsterne på så tæt som muligt, så ringen ikke bliver synlig.

Grenkrans

Grenkrans

Klip tynde, bløde birkegrene på 70 cm. Arbejd med dem så de bliver bløde. Klip smågrenene væk, og fjern bladene. Saml to grene, den anden skal dække 2/3 af den første, vikl dem sammen med vindseltråd. Sur derefter den ene gren rundt om den første mange gange. Stik en ny gren ind i arbejdet, fæst med vindseltråd, men efterhånden er det ikke nødvendigt længere. Vikl den nye gren rundt og rundt. Når kransen er stor nok, vikles den sidste gren rundt om den første. Stik endestykket ind i arbejdet. Stik grene ind hvor der mangler lidt for at gøre kransen jævn.

Blomsterkrans i papir

Anbefalet til dig