Boligtendenser 2020
SPONSORERET indhold

Boligtendenser 2020: "Vi vil støvsuge vores hjem for ubetydelige genstande og skabe mere lys, luft og overskud"

Stylist Rikke Graff Juel tror at vi i 2020 vil finde inspiration i Mid Century Modern-perioden, når vi indretter vores bolig.

Af: Rikke Graff Juel Foto: Christina Kayser O. og Sanne Nielsen
20. jan. 2020 | Bolig | ALT Interiør

Lysere tider

Lyse jordfarver, organiske former, flettet håndværk og patinerede lette halvtredsermøbler i træ uden hårde kontraster og unødigt fyld. Stylist Rikke Graff Juel mener, at vi vil støvsuge vores hjem for ubetydelige genstande og skabe mere lys, luft og overskud ved kun at beholde det, som bidrager med noget særligt.

Rikke Graff Juel er freelance  interiørstylist og skaber kreativt  indhold til magasiner samt  hjælper designbrands med  deres visuelle fortælling. Du  kan følge Rikkes arbejde som  stylist på @rikkegraffjuel. I  reolen som er designet af  Thorvald Lissau og købt hos  @baggaardensmøbler på  Instagram, står smukke vintage- fund sammen med et par nye  items. Glasvase, Antropologie,  350 kr. Miljøcertificeret stol i  matlakeret bøg, Takt, 1.395 kr.
Rikke Graff Juel er freelance interiørstylist og skaber kreativt indhold til magasiner samt hjælper designbrands med deres visuelle fortælling. Du kan følge Rikkes arbejde som stylist på @rikkegraffjuel. I reolen som er designet af Thorvald Lissau og købt hos @baggaardensmøbler på Instagram, står smukke vintage- fund sammen med et par nye items. Glasvase, Antropologie, 350 kr. Miljøcertificeret stol i matlakeret bøg, Takt, 1.395 kr.

Stilen

Jeg tror, vi vil finde inspiration i Mid Century Modern-perioden og særligt i det rene formsprog fra 1950'erne, hvor detaljerne lå i det gode håndværk og i smukke former uden så mange dikkedarer. Jeg tænker, at mange af os drages mod et lidt enklere liv, hvor vi skal forholde os til mindre, og det indebærer også, at vi indretter os lettere og lysere og uden så meget støj. Vi kommer til at rydde op og rydde ud og skabe mere luft i vores hjem, så de ting, der er tilbage, får mere plads. Vi vil nemlig også i højere grad betages af møbler og ting med organiske og skulpturelle former og volumen, som fortjener at kunne stå frit. Ligegyldige genstande som ikke betyder eller bidrager med noget særligt, men kun giver støj, vil vi stille og roligt luge ud i. Vores stigende bekymring for miljøet er nemlig også med til at puste til tanken om overforbrug, og om vi egentlig bør eje så meget, vi reelt ikke har brug for?

Farverne

Mit bud er, at vi kommer til at bevæge os i en lysere retning med naturlige toner som creme, æggeskal, sand, havre, mocca samt lyse ler- og terrakottafarver. Vi kommer til at rokke til opfattelsen af, at RAL 9010 (hvid, red.) er den eneste reelle basisfarve til væggen. De store flader skal nemlig ikke nødvendigvis bare være hvide, men tones så udtrykket bliver mere blødt og mindre kontrastfyldt. Jeg tror derfor stadig på det farvemættede look, men bare en hel del lysere end de senere år, og så vil vi tilføje lidt kulør med elementer i f.eks. lavendel, lysegul eller grønkålsgrøn.

LÆS OGSÅ: Boligtendenser 2020: "Vi skal bo som i de hippe 1970'ere med patchwork, fyrretræ og kurveflet"

Materialerne

Vi vil se mange malede overflader kombineret med træsorter som bøg, eg og birk og også fyrretræ, som de sidste mange år har været stemplet som en hurtigvoksende discounttræsort, som designerne gik udenom. Den er så udbredt i vores skandinaviske natur, og nu er den også på vej tilbage i de skandinaviske hjem. Flet i form af papirgarn, natursnor, læder, rotting og møbelgjorde i hør eller bomuld kommer vi også til at se meget til på stolesæder og taburetter og som beklædning på skabe og skænke. På accessoriessiden vil vi se meget glas, hvor der er eksperimenteret med formerne på alt fra vaser til tekander og lamper.

Produkterne

Vi vil se endnu flere møbler med runde organiske former, f.eks. det søjleformede spisebord, runde lænestole og sofaer med buet ryg og et Mid Century-formsprog. Både på møbler og genstande vil vi gå efter det skulpturelle look, gerne med en volumen, som giver noget power til rummet. Jeg tror også, at flettede møbler og den store åbne reol vil blive eftertragtede, især hvis du har fundet dem brugt og med patina. 

”Mange af os drages mod et enklere liv, hvor vi skal forholde os til mindre, og det indebærer også, at vi indretter os lettere og lysere og uden så meget støj.”

Rikke Graff Juel

Skulpturer er fundet vintage, men lignende kan findes hos P. Høiriis skulptur.

Skulpturer, som kunne være hentet direkte fra billedhuggerens værksted, har netop det langsommelige præg, de smukke former og den håndværksmæssige snilde, som vil være kendetegnende for de ting, vi vil vælge at omgive os med i fremtiden. Skulpturer er fundet vintage, men lignende kan findes hos P. Høiriis skulptur. Cremefarvet vase, Antropologie, 790 kr. Lysegul vase, Studio Arhøj, 650 kr. Kunst, Hein Studio, 349 kr. Tekande i glas, Hein Studio, 599 kr. Stolen er fundet på dba.dk og har fået nyt flet i kernelæder hos en møbelpolstrer. Vægfarven er Rokoko Zinkhvid no. 1 fra Flüggers stilhistoriske farvekort.

De kulørte vægge lever videre, men i en lysere farveskala, end vi har set de senere år.

De kulørte vægge lever videre, men i en lysere farveskala, end vi har set de senere år. I stedet for mørke grønne, bordeaux og blå nuancer på væggen, tror Rikke på de lyse sandfarvede toner som base på de store flader. Plakat på væggen, Taking A Break fra Can Family, 650 kr. Plakat, scan af håndmalet papirklip, Hein Studio, 349 kr. Plakat, print af linoleumstryk, Hein Studio, 449 kr. Broderet pude, Ferm Living, 549 kr. Grøn pude i groftvævet bomuld, Arket, 150 kr. Lampen er fundet hos Røde Kors genbrug. Den øverste vægfarve Rokoko Zinkhvid no. 1, og den nederste er Lys Umbra Natural no. 75. Begge er fra Flüggers stilhistoriske farvekort.

Lyse ler- og terrakottatoner sammen med æggeskal, sand, lavendel og stærk grøn udgør den farvepalette, Rikke peger på den kommende sæson.

Lyse ler- og terrakottatoner sammen med æggeskal, sand, lavendel og stærk grøn udgør den farvepalette, Rikke peger på den kommende sæson. Vi kommer også til at se mere til kvindeansigter og kroppe som motiv på relieffer, lerbuster og kunstværker. Face, lerrelieffer, HK Living, 295 kr. Gråt vægophæng med ansigtsform, Society of Lifestyle, 230 kr. Pudebetræk i groftvævet bomuld, Arket, 150 kr. Kunstkortet er fra Can Family. Resten er vintagefund.

Et blødt univers uden hårde kontraster, men hvor de lyse naturtoner supplerer hinanden på fineste vis.

Et blødt univers uden hårde kontraster, men hvor de lyse naturtoner supplerer hinanden på fineste vis. De flettede stole, et søjleformet spisebord og en stor åben reol i patineret træ er nogle af de typer møbler, som Rikke Graff Juel spår bliver eftertragtet fremover. Hun forudser, at vi i høj grad vil købe brugt, så vi får historien og patineringen med i købet, og så vil vi rydde op i vores hjem, så kun det smukkeste eller mest betydningsfulde står tilbage. Tremmereol i fyrretræ, designet af Thorvald Lissau og købt brugt hos Baggårdens møbler, 2.000 kr. Kunst, Hein Studio, 349 kr. Pendel, Ferm Living, 2.398 kr. Tekande i glas, Hein Studio, 599 kr. Grøn glasvase af Alvar Alto for Iittala, 1.299 kr. Lysestage, designet af Virginia Sin for Antropologie, 250 kr. Det søjlefarvede spisebord har Rikke selv designet, og stolene er fundet på dba.dk og har fået nyt sæde i flet af kernelæder. Vægfarven er Rokoko Zinkhvid no. 1 fra Flüggers stilhistoriske farvekort.

Anbefalet til dig