Martin Storgaard Nybygger kunstner
SPONSORERET indhold

Nybygger-deltager springer ud som kunstner

I 2021 deltog Martin Storgaard i Nybyggerne sammen med sin kæreste Lucas Lohmann, og nu springer han ud som kunstner. Hans første værk har været undervejs i flere måneder. Faktisk år!

Af: Redaktionen Foto: Privat og Klaus Bo Christensen/Her&Nu
26. jan. 2022 | Bolig | ALT.dk

Springer endelig ud

Noget tyder på at Martin fra det røde hus i ’Nybyggerne’ fortsat har gang i værktøj og maling. Han har netop præsenteret sit første kunstværk på sin Instagram-profil. Martin Storgaard og kæresten Lucas Lohmann overraskede i det populære program med deres modige, anderledes og farverige tilgang til indretningen af huset i Sønderborg. Nu er Martin gået solo med eget kunstprojekt – kæresten Lucas har dog hjulpet med fra sidelinjen med designsparring og gode råd under hele processen.

Martin_Storgaard med hans første værk 'The Blue Eye'.
Martin_Storgaard med hans første værk 'The Blue Eye'.

Har gået med en kunstner i maven

Martin udtaler: ”Jeg har længe gået med en indre drøm om at lave et kreativt kunstprojekt – faktisk i flere år. De kreative processer i ’Nybyggerne’ blev lige præcis dét, der skulle til, for at skubbe processen i gang. Og nu har jeg altså lanceret det første værk.”

For Martin har det været en lang proces. Han uddyber: ”Der er lagt så mange tanker og energi i dette værk. Det har derfor taget utroligt lang tid at nå hertil”.

Kunstværket er døbt ”The Blue Eye” og er lavet af overskudtræ fra byggeprojekter i parrets sommerhus.

”Det har været virkelig vigtigt for mig at tænke på klimaet i udviklingen af værket. Derfor har jeg genbrugt trærester fra byggeprocesser i vores sommerhus i stedet for at smide det ud. Vi bliver alle nødt til at tænke på at minimere spild og vores fodaftryk på klimaet – og det her er min måde at genanvende materialerester, der var blevet smidt ud” fortæller den tidligere deltagere i ’Nybyggerne’.

Mere på vej

Selvom Martin har brugt mange timer på bearbejdelse af råmaterialet til det færdige værk har det været en god og lærerig proces. ”Jeg har virkelig fundet en passion her. Det er fedt. Jeg elsker det. Jeg glæder mig allerede til at komme i gang med mit næste projekt”.

Martin fortæller videre, at han har planer om at sælge værket. ”Mit ønske med hele kunstprojektet er at skabe glæde og smil i de danske hjem. Det vil være en stor drøm for mig, at kunne leve af at lave disse værker – men vejen er lang. Vi tager lige et skridt ad gangen, og så må vi se, hvor det ender” griner Martin.

Anbefalet til dig