Søstrene på Munchs Badehotel: Stedet har formet vores liv
De blev født til et liv på badehotellet, og Aase og Britta har aldrig haft lyst til andet. I dag er tredje generation på Munchs Badehotel i Tornby kommet med, og her, i et nordligt hjørne af Danmark, driver Aksel og Linda Munchs familie badehotellet videre – helt i grundlæggernes ånd.
– Pylle var godt nok en lille en, da hun begyndte at servere!
Aase Munch har omsorg i stemmen og ser på sin 15 år yngre søster, som trods en dåbsattest, hvor der står Britta, altid har lydt navnet Pylle. De to Munch-søstre er langt tilbage i tiden:
Til dengang, det var dem, der hjalp til på forældrenes badehotel her på kanten af Vesterhavet. Munchs har ikke altid været badehotel. Det begyndte i 1939 med et konditori, som siden blev badehotel med værelser og restaurant.
Søstrene Munch er i dag 82 og 67 år. Aase har, som den ældste, pensioneret sig selv, men Britta er stadig at finde i den købmandsbutik, som alle dage har været en del af Munch-matriklen.
– I højsæsonen er jeg her fra seks morgen til ti om aftenen, men jeg har jo min pause midt på dagen. Så lægger jeg mig på en drømmeseng ovre mellem hybenbuskene, og bagefter går jeg ned til havet og bader. Så er jeg frisk igen, forsikrer hun med et smil.
Pausen midt på dagen blev indført af deres forældre, som også havde lange arbejdsdage, da de i sommeren 1939 åbnede et lille konditori på Tornby Strand. Siden udvidede Aksel og Linda Munch etablissementet med både restaurant, ni værelser og altså den købmandsbutik, som på mange måder har været Brittas liv:
– Pylle var så frisk, mens jeg var den generte, mindes Aase.
LÆS OGSÅ: Ventede i 22 år på 8 kvadratmeter: Nu er det endelig vores
Ligesom i “Badehotellet”
Aase arbejdede mest i restauranten, der har udsigt til Vesterhavet, og på solrige sommerdage fik hun lov at gå til stranden med sine veninder et par timer. Mod at gøre noget til gengæld.
– Så skulle de hjælpe mig med at dække bordene i restauranten, og det ville de altid gerne. Jeg tror, at de syntes, det var sjovt, fortæller Aase. Det var efter Anden Verdenskrig, at Aksel og Linda udvidede konditoriet, så det blev en restaurant. Linda og Aksel byggede en værelsesfløj på, og sådan blev Strandvejen 31 i Tornby adressen på et badehotel. Aase mindes, hvordan gæster kom langvejs fra – og blev længe.
– Det var især præster, politifolk og doktorer, der kom, og vi kendte dem, for de kom år efter år og blev i op til fire uger ad gangen. Det scenarie, som Aase maner frem, minder på mange måder om det, vi kan se i TV2-serien ”Badehotellet”, hvor den nye sæson netop også foregår i sommeren efter befrielsen. Gæsterne havde faste pladser og faste borde, de sad ved. De boede med fuld pension, og der var mad klokken 18. Sådan foregik det i mange år, ja faktisk kan Aase huske, at det på et tidspunkt var hendes lillesøster, der annoncerede, at der var mad i restauranten.
– Du var pigen med gongongen, og det var, selvom du knap nok kunne nå den, husker Aase med et grin. Dengang lå prisen for overnatning med fuld pension på syv-ni kroner per nat, og halv pris for børn. Dengang var sæsonen kort og intens. Folk havde ikke så meget ferie som i dag, så det var i højsommeren, der gjaldt.
– Vi boede her om sommeren, og om efteråret flyttede vi op i et hus længere oppe ad vejen. Det var det sted, vi kaldte hjem, for hernede var der jo alt muligt i gang, mindes Britta. Med 15 års aldersforskel har Aase og Britta ikke haft en barndom sammen, og da Britta var seks, blev hendes storesøster gift og flyttede til Hjørring, som ligger tæt på Tornby.
– Vi fik fire børn, som jeg gik hjemme og passede, og det var først, da vores mor fik det skidt, at jeg begyndte at arbejde hernede igen, fortæller Aase.
Næste generation Munch
Forældrene var det, man nok vil kalde knoklere: Når de ikke drev badehotel med tilhørende købmandsbutik om sommeren, så byggede Aksel Munch sommerhuse i området, eller han fiskede eller. ...
– Mor og far lavede altid noget! Mor fortalte mig, at dengang hun ventede mig, skulle hun hjælpe far med at få et sommerhus gjort færdigt, så hun ferniserede alle gulvene i huset – og blev så svimmel. Aase smiler. Hvad man gjorde uden at tænke over det i 1939, og hvad man gør i dag, har ændret sig. Stedet her har ændret sig: Fra åbne vidder og yderst få huse til en travl strand med parkeringspladser, kitesurfere på himlen og en sæson, der går fra april til november.
– Vi har gæster, der er kommet her i årevis, og nu er det tredje og fjerde generation. Udover danskere er det især tyskere, der kommer, og jeg får en snak med dem allesammen i butikken, hvor jeg altid bedst har kunnet lide at være, fortæller Britta. I dag har hun sågar fået sin datter Sara som kollega i butikken, og på værelserne er det Aases datter, Linda, opkaldt efter sin mormor, der står for rengøringen. Aase pensionerede sig selv som 65-årig, og derfor er det nu en anden, der driver restauranten, men den er fortsat en del af Munchs Badehotel, og som gæst mærker man ikke opdelingen.
– Og det er vi så glade for, forsikrer Aase, mens Britta nikker. Det er fortsat Munchs, der driver hotel og butik, sådan som de har gjort siden krigens tid. For søstrene Munch har hotellet her ved havet formet deres liv. Den røde tråd har altid været at videreføre Munchs Badehotel: Aksel og Lindas sted!
