Planteborde DIY inspiration
SPONSORERET indhold

Snup ideerne: Smukke og praktiske planteborde til din forårshave

Et plantebord kan se ud på mange måder, alt efter hvad du har plads til, brug for og lyst til. Men uanset hvad har bordet et praktisk formål, nemlig at der er plads til jord, potter, frøposer og redskaber, og at du kan arbejde ved det.

Af: Gaia Rasmussen Foto: Kira Brandt
10. maj. 2024 | Bolig | Hendes Verden

Gammeldags charme

Et afsyret træbord af den slags, du ofte finder på loppemarkeder og i genbrugsbutikker, kan snildt bruges som plantebord og giver en stemningsfuld tilføjelse til haven.

Bordet har dog bedst af at stå i et drivhus eller under et halvtag. På bordet her står små kålplanter, rød- og grønkål, klar til udplantning samt agurk og squash. Det store lerfad er fra farmshopenggaarden.dk, og i terrakottapotterne ved siden af står salvie med lilla blomster og geranium med pink blomster.

1.jpg

Praktisk og smukt stål

Er du til et industrielt look, kan et plantebord af stål med detaljer af zink være det, du drømmer om.

Bordet her er fundet på loppemarked og har praktiske hjul, så det kan køres rundt efter behov. Du kan nemt finde lignende på nettet. Det store zink-kar er egentlig et vandspejl, men fungerer fint som jordblandingsbakke. Den røde værktøjskasse er perfekt til haveredskaber og andre småtterier. På gulvet står en bakke miniagurker, og i værktøjskassen er det mizunaurt og rød havemælde. Zinkspanden på bordet indehodler sankthansurt, og der er løg i spirebakken på jordbunken, mens bakken med spirer er bronzefennikel, klar til udplantning.

2.jpg

Læs også

Simpel trækasse

Har du ikke plads til at et egentligt plantebord i dit uderum, kan en enkel trækasse bruges i stedet. Den kan nemt flyttes rundt efter behov og kan holde styr på redskaber, plantepinde, planter og en spand med jord på en overskuelig måde. Redskaberne kan stilles på højkant i en urtepotteskjuler, så fylder de mindre, og du ved, hvor du har dem. I kassen her pynter salvie, timian, rosmarin og basilikum i blomst.

3.jpg

Genbrug stilladset

Er du den handy type, kan dette plantebord være dit næste projekt. Det er bygget af træ fra genbrugte stilladser fundet hos genbyg.dk, og den store porcelænsvask er fra et byggemarked. Hvis du har mulighed for at slutte til vand, er det luksus at have en vask, der hvor du leger med planter.

I vasken står tallerkensmækker med og uden blomst og hvid biblomme. I vinduet er det appelsintagetes og tallerkensmækker, og det lille træ er en kastanje. Potterne i trækassen under bordet er fra farmshopenggaarden.dk.

4.jpg

Stablede æblekasser

Gamle æblekasser (eller andre stabile trækasser) har den fordel, at de kan fungere som hylder til urtepotter, redskaber og jord, og at du selv kan beslutte, hvor stort plantebordet skal være afhængig af antal. Find kasserne på loppemarked eller i byggemarkedet, som tit sælger dem billigt.

Stabl fire-seks kasser oven på og ved siden af hinanden, og læg et par tunge træplanker eller en træplade på toppen som bordplade. Måske er der behov for et søm her og der for at holde kasserne samlet. På bordet står solbærsalvie (røde blomster) og havesyre. De grønne planter på gulvet er afrikansk mynte, og i vinduet står to geranium. Den høje grønne plante er avokado.

5.jpg

Læs også

6.jpg
Lerfadet er en blot en stor underskål, som kan bruges både til planter, der skal vandes, og til at blande jord i.
7.jpg
En gammel værktøjskasse af træ eller metal med håndtag er perfekt i haven, for på den måde kan du nemt have alt dit grej med dig rundt.
8.jpg
Fyld en spand med jord, inden du går i gang med omplantningsprojekter. Det er meget nemmere end at stå og grave i en krøllet pose.

Læs også

9.jpg
En trækasse eller kurv med håndtag og plads til redskaber, plantepinde og urtepotter fungerer fantastisk til at tage med rundt, hvor det skal bruges.
10.jpg
Det er rart at have et godt sted til jord, når du skal omplante og så. Her tjener en gammel zinkbakke med høje kanter til formålet. Den er fundet på et loppemarked, men du kan få lignende på zinkbakken.dk

Anbefalet til dig