76-årige Sys har haft tre garnbutikker og og arbejder stadig: ”Man kan altid åbne en garnbutik”

Det var på en rejse til Paris i 1978, at Sys Fredens’ liv med garn begyndte.

På besøg hos en veninde, en dygtig maskinstrikker, der havde bosat sig i den franske hovedstad, ville veninden vise Sys garnbutikken La Droguerie.

Sys havde aldrig strikket selv, men synet, der mødte hende, da hun trådte ind i den lille verden af garn, bånd og knapper, glemmer hun aldrig.

"Det var sådan en hyggelig, gammel trikotagebutik med originalt interiør. Ned ad væggene hang garner i lange baner, farveskalaen var enormt flot, og materialerne var så lækre. Sådan en butik havde jeg aldrig set herhjemme," husker Sys, som dengang arbejdede i en modebutik i København og derfor kendte byens forretningsliv indefra.

Lige dér tog den unge kvinde en beslutning:

"Jeg sagde til min veninde, at sådan en butik ville jeg have."

En lille garnbaby

Det er 46 år siden, at den eftermiddag i Paris – lidt storladent – beseglede Sys’ skæbne.

Vi mødes i hendes lejlighed på Islands Brygge i København, hvor man ikke skal lede længe for at finde sporene af et langt arbejdsliv med garn som omdrejningspunkt. På væggen hænger en indrammet striktrøje på store pinde, som var en bestseller i Sys’ hedengangne garnbutik Fandango i Aarhus, i reolen ligger stakke af hendes strikke- og hæklebøger, og hiver man en skuffe ud, er sandsynligheden for, at den indeholder strikkepinde, ret stor.

For selv om Sys’ karriere har taget mange omveje, har hun aldrig sluppet garnet.

"Garn er sådan et dejligt materiale, det er organisk, du kan forme det – og bliver det ikke godt, kan du trevle det op og lave noget nyt. Når jeg får et garnnøgle i hånden, er det som en lille baby, og jeg tænker ”hvad kan jeg gøre med denne her?”, forklarer Sys, hvis force i livet er hendes gåpåmod.

Fin viskose og bouclé

Da hun som 31-årig vendte hjem fra Paris med kufferten fuld af garndrømme, afslog Sys’ chef i modebutikken hendes forslag om at åbne en garnforretning. Så Sys tog sagen i egen hånd og sagde op for selv at åbne butik.

I slut-1970’erne var det oppe i tiden at strikke, men de danske forbrugere kendte kun til standardgarner i uld og bomuld – ikke franskmændenes blanke viskose og multifarvede bouclé – men Sys troede på projektet og åbnede kort efter Garngalleriet i Grønnegade i København.

"Det var en meget nyskabende kollektion, jeg førte, men det faldt mig slet ikke ind, at det ikke ville gå. Jeg var nok den eneste dengang, der ikke selv strikkede, men jeg havde det sådan, at hvis jeg syntes, det var spændende, så syntes andre det nok også," siger Sys

Strik blev umoderne

Hendes begejstring smittede, og forretningen blev en succes. Snart flyttede Sys butikken til bedre lokaler, fik mange ansatte og opbyggede et netværk af grossister i Paris, som hun indkøbte garn hos, og kunderne var vilde med det.

Så meget, at Sys’ manglende strikkeevner indhentede hende, og hun måtte lære sig selv at beherske ret og vrang med hjælp fra sin veninde på en telefonlinje fra Paris – efter klokken 20, så det ikke blev alt for dyrt.

Sys kunne nu lave prøver til at fremvise i butikken, men kunderne begyndte også at efterspørge opskrifter, der passede til de fine garner, så hun lærte også sig selv at lave strikkeopskrifter ved at kigge i andres.

"Jeg er ikke sådan at vælte af pinden, åbenbart," konstaterer Sys, som altid har været god til at tilpasse sig og gribe mulighederne.

Evner, hun fik brug for, da moden pludselig skiftede.

"Jeg plejer at sige, at en onsdag eftermiddag i 1984 holdt folk op med at strikke. Trenden blev lige pludselig noget andet, og fra den ene dag til den anden gik det fra, at jeg havde lastbiler, der kørte ind med varer hver uge, til, at kunderne stoppede med at komme."

Garn igen

Sys besluttede at lukke butikken og flytte til sin hjemby, Aarhus, med sin lille datter, som hun var alene med. Her havde hun forskellige job, åbnede og lukkede endnu en garnbutik og tog så en ny uddannelse som grafisk designer som supplement til sin oprindelige uddannelse som fotograf, hvilket førte til et job i reklamebranchen.

Men garnet lokkede stadig.

Hun havde ingen penge men besluttede alligevel at åbne garnbutik nummer tre sammen med en ven. Varelageret bestod i første omgang af restpartier, som Sys købte hos sine kontakter, men butikken, Fandango, blev kendt over hele landet.

Igen måtte Sys erkende, at garnet var hendes rette hylde.

"Jeg kunne ikke slippe det der garn. 'Man kan altid åbne en garnforretning' har været det princip, jeg har levet efter," forklarer Sys, som fik brug for de grafiske og fotografiske evner, da et forlag i samme periode udgav en strikkebog.

Tusindvis af bøger

Den kunne Sys da lave bedre, tænkte hun og gik i gang efter devisen: Det skal være enkelt og nemt at gå til, og bøgerne skal ikke koste alverden.

Opskriften viste sig at virke, og i dag tæller stakken af strikke- og hæklebøger med afsenderen Sys Fredens 30-40, hvoraf de mest populære er langet over disken i 25-30.000 eksemplarer. Derfor er det nok de færreste med interesse for strik eller hækling, det ikke kender hendes navn.

"Når jeg er ude at undervise eller kommer hjem til folk, har de ofte mine bøger stående. Det bliver jeg altid glad for," siger Sys, som i en alder af 76 fortsat har gang i karrieren.

Egentlig flyttede hun tilbage til København for at hellige sig rollen som mormor, men til en strikkemesse mødte hun tilfældigvis direktøren fra garnvirksomheden Hobbii, som spurgte, om hun havde lyst til at være teststrikker.

Garnet kaldte igen, og i dag arbejder Sys tre formiddage om ugen med at afprøve garnkvaliteter. Og hun elsker det.

"Det er en gave, at jeg har fået lov at arbejde et helt liv med det, jeg synes er rart. Jeg vågner stadig hver morgen og tænker: ”Yes, jeg skal op og strikke den her sweater!” At jeg efter så mange år har den begejstring, er så dejligt," siger Sys, som også har en ny bog på programmet.

Den skal hedde Strik – helt enkelt. For det er sådan, Sys går til både sin strik og til livet.