Fine æggebægre fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Fine æggebægre

Pynt morgenbordet med smilende æg i hånddekorerede æggebægre.

Af: Dorte Olsen Foto: Jacqueline Fluri
16. mar. 2015 | Bolig | Hendes Verden

**Æggebægre til påskbordet

 
Materialer: 3 hvide porcelænsæggebægre • Schernings blyfri porcelænsmaling i farverne: lys syren (fv 2098), elfenbensgul (fv 2035) og gulgrøn (fv 2062) • Polerguld Alle materialerne er fra Fredensborg Porcelænsbrænderi, tlf. 48 48 37 19.

Rens æggebægrene med sprit. Tegn blomster (se tegningen) med en blød blyant på alle 3 æggebægre.

Mal kronbladene på blomsterne med henholdsvis syren, elfenbensgul og gulgrøn. Ved hjælp af en kavalet (drejeskive) drejes farven på indvendigt i bægrene og på foden – brug samme farve som blomsterne på bægret.

Har man ikke en kavalet, kan farven duppes på med et stykke skumgummi. Brændes ved 820 grader. Med en pen og polerguld tegnes stilke, blade og blomstermidten.

Mal en filering på kanten af bægrene med polerguld.

Brændes ved 820 grader. Guldet poleres med glasbørste eller fugtigt fint sand.

Se tegningen til blomsten her

Hendes Verden nr. 12/2012