-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Skøn retro: Trøjen til kølige dage
Når vejret rusker, er det dejligt med en lun trøje. Denne er i folklore-stil med blomster, zigzag-mønster og striber. Mønsteret strikkes efter diagram. Designer ukendt, bragt første gang i ALT for damerne 15/85.
Info
Størrelser: 34/36 (38/40) 42/44.
Overvidde: Ca. 97 (106) 115 cm.
Længde: 56 (58) 60 cm.
Garn: Ca. 8 (9) 10 ngl. á 50 g i hvid fv 6178 (bundfarve), ca. ½ ngl. á 40 g af hver af flg. farver (mønsterfarver): lyseblå fv 207, turkisgrøn fv 228, cerise fv 292, rosa fv 275, sennep fv 219, gul fv 284.
Kvalitet: Ulricks Sweet Mohair (20% mohair, 80% uld) fra Ulricks Garn, Angorina Lyx (40% mohair, 50% akryl, 10% nylon)
Pinde: Nr. 5 og 6.
Strikkefasthed: 14 m i glatstrik=10 cm.
Knapper: 4 stk.
Mønster: Strikkes efter dia, hvor hver tern = 1 m og 1 p.
Bemærk: Bundfarven strikkes i enkelt garn, mønsterfarverne i dobbelt garn.
Opskrift
Ryg
Slå 58 (64) 70 m op med bundfarven på p nr. 5 og strik 10 cm rib (1r, 1vr). Skift til p nr. 6 og glat med 1 r-m i hver side som kantmaske og tag på 1. p efter ribben jævnt ud, til 69 (75) 81 m. Når arb måler 29 (31) 33 cm, strikkes 4 p r (beg på r-siden), derefter 2 p glat. Strik nu dia 1, indenfor de 3 (6) 9 yderste m i hver side. Strik derefter dia 2 resten af arb. Når arb måler 55 (57) 59 cm sættes de midterste 13 (15) 17 m på en hvil og hver side strikkes færdig for sig. Luk mod halsen på hver 2. p for 2x2 m. Luk skulderens m af. Strik den anden side tilsvarende.
Højre forstykke
Slå 28 (30) 32 m op på p nr. 5 og strik 10 cm rib. Skift til p nr. 6 og glat med 1 r-m i hver side og tag på 1. p efter ribben jævnt ud til 33 (35) 37 m. Efter 4 p glat strikkes dia 2 over 11 m mod forkanten indenfor kantm, de øvrige m strikkes uden mønster som før. Når arb måler 29 (31) 33 cm, strikkes i bundfarven 4 p r (beg på r-siden), 2 p glat og derefter dia 1 indenfor de yderste 1 (2) 3 m i hver side. Strik til sidst dia 2, resten af arb. Samtidig, når arb måler 51 (52) 54 cm, lukkes af mod halsen på hver 2. p for 1x4 m. 1x2 m, 3x1 m. Når arb måler højde med ryggen, lukkes skulderens m af.
Venstre forstykke
Strikkes som højre, blot modsat.
Ærme
Slå 30 (30) 32 m op på p nr. 5 og strik 6 cm rib. Skift til p nr. 6 og glat med 1 r-m i hver side som kantm og tag på 1. p efter ribben jævnt ud, til 40 (42) 42 m. Tag 1 m ud i hver side (indenfor kantm) på hver 4. p, 12 (13) 14 gange= 64 (68) 70 m. Når arb måler 27 (28) 29 cm, strikkes dia 3 over hele arb (beg på r-siden), derefter 2 p cerise, 2 p rosa, 2 p hvid, 4 p r (hvid). Luk af tilpas løst.
Venstre forkant
Strik ca. 67 (69) 71 m op på p nr. 5 og strik 3 ½ cm rib. Luk af i rib.
Højre forkant
Strikkes som venstre, men efter 10 cm rib strikkes 3 knaphuller, det første 2 cm fra nederste kant, de øvrige jævnt fordelt (det 4. strikkes bagefter i halskanten).
Knaphul
Luk 1 m, slå på næste p 1 m op over den aflukkede m. Sy skuldersømmene sammen.
Halskant
Strik ca. 61 (65) 67 m op over forstykke og ryg på p nr. 5 og strik 3½ cm rib, men strik samtidig 1 knaphul over de øvrige efter 1 cm rib. Luk af i rib. Afmærk et ærmegab på ca. 23 (24) 25 cm fra skulder og ned på forstykke og ryg og sy ærmer i, lad ærmets midte passe ud for skuldersømmen. Sy side- og ærmesømme sammen. Sy knapper i.
Garnforslag 2021/Woolstock
For en superlækker elastisk og blød trøje skal du strikke merinould Extrafine fra Mondial 175 m/50 g sammen med silkemohair 210m/25 g.
Du skal bruge: 6 ngl. (6 ngl. ) 7 ngl. hvid Extrafine samt 1 ngl. af hver af de andre farver. Sammen med 5 ngl. (5 ngl. ) 6 ngl Silkemohair i hvid sammen med 1 ngl. af hver af de andre farver.
For en elastisk men ikke langhåret version kan du strikke den med 1 tråd økologisk uld Bio Lana 100m/50g fra Mondial.
Du skal bruge: 11 (12) 13 ngl Bio Lana hvid samt 1 ngl af hver af de andre farver.