I mere end 20 år har det været en årlig tradition for skuespiller Peter Mygind, 61, at tage del i festlighederne i bøgeskoven, når Smukfest afholdes i Skanderborg.
Artiklen fortsætter under videoen:
I tidernes morgen var det i selskab med sin mor, Jytte Abildstrøm, at han gæstede festivalen. Besøget på dette års festival bragte derfor også mange minder frem hos Mygind, der mistede sin mor den 2. januar 2025.
– Jeg startede med at komme helt tilbage i 80'erne, hvor jeg lavede børneteater sammen med min mor omme bag Bøgescenen, og det var fantastisk. Men også vildt at lave dukketeater, imens der blev spillet musik på Bøgescenen, så min mor og jeg måtte noglegange mime, mindes Peter, da HER&NU mødte ham, inden han skulle optræde med Sascha Dupont i Pianobar.
– Så min kære mor, der nu er oppe i himlen, har været med til at starte mit første møde med Skanderborg. Så har jeg været konferencier heroppe som Score-Kaj. Vi kommer her hvert år med familien: min hustru, mine sønner og svigerdøtre, og det er en fast tradition, at vi lige skal ud i bøgeskoven og mærke kærligheden. Så møder man gamle kollegaer som Sascha Dupont, der spørger, om jeg ikke kommer og synger en sang, siger han med et smil.
Artiklen fortsætter under videoen:
Peter Mygind og Jytte Abildstrøm. Jytte blev 90 år gammel.Foto: Bo Nymann
Mødte ganske særlig person
Besøget byder på mange gode snakke, og flere festivalgæster har også delt søde anekdoter med Mygind om hans afdøde forældre. Noget, der rører skuespilleren meget.
– Jeg har lige stået med en i baren, der var min mors nære medarbejder. Det er meget rørende, hvor meget min mor har betydet for så mange mennesker. Så mødte jeg en anden, der har arbejdet med min far, der sagde, hvor vidunderlig min far var. Mange af de mennesker, man møder her, møder man igen og igen, og det er meget rørende. Jeg er meget lykkelig for at være her, siger han.
Du kan se billeder fra Peter Myginds optræden herunder:
Peter Mygind optræder på Smukfest 2025Foto: Henrik R. Petersen
Peter Mygind optræder på Smukfest 2025Foto: Henrik R. Petersen