Lone Hertz i sit hjem i Charlottenlund.
Lone Hertz i sit hjem i Charlottenlund.

Grimt fald koster Lone Hertz et knust lårben

Den 86-årige skuespiller er allerede i gang med genoptræningen og vil til Revyernes Revy i dag.

logo herognu HER&NU HN

Et grimt fald kostede tidligere på sommeren Lone Hertz et knust lårben.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Sussi og Steen vilde i varmen

Den 86-årige skuespiller er dog i fuld gang med sin genoptræning og har besluttet, at hun søndag som planlagt vil overvære Revyernes Revy på Bakken.

Artiklen fortsætter under videoen:

Velgørenhedsforestillingen er til fordel for Skuespillerforeningen af 1879, som står Lones hjerte nær.

- Jeg har for længe siden købt billetter til Revyernes Revy for dén er så vigtig for alle skuespillere. Skuespillere er jo aldrig sikret et engagement. Vi er alle sammen freelancere og der er så stor arbejdsløshed. Nu er der gud være lovet kommet nogle tv-serier, men det er jo i virkeligheden et pauvert fag at være skuespiller. Derfor er Skuespillerforeningen af 1979 simpelthen så vigtig for os alle sammen. For det første får vi jo æreslegater og - endnu vigtigere - hvis nogen er i nød eller i en længere arbejdsløshedsperiode, så får bestyrelsen besked og kan give legater. Om jeg kan eller ikke kan, så slæber jeg mig ud på Dyrehavsbakken for at støtte vores dejlige forening. Jeg vil komme med min lille rollator og være med, fortæller en stålsat Lone Hertz til HER&NU.

Hun ønsker ikke at gå i detaljer om faldet, men siger at det blev "udløst af for mange bekymrende tanker".

Hertz har tidligere været meget åben om den stresstilstand, hun har været ekstraordinært hårdt ramt af siden sønnen Tomas' død i februar sidste år.

LÆS OGSÅ: Søde billeder: Geisling i byen med milliardær-veninde

– Jeg prøver stadigvæk at finde lidt ro i mit sind. Det er kronisk stress gennem 58 år, der til sidst har galoperet; at være forældre til mennesker med handicap, det giver alle familier stress, og der er ingen, der gør noget ved det – ikke politikerne og dermed heller ikke befolkningen. Vi kæmper mod giganter, der hedder kommunen, sagde Lone Hertz i juni til HER&NU.