Midt under den officielle modtagelse på Gråstens torv i forbindelse med kongeparrets residensforlæggelse til Graasten Slot, var en hveps fløjet op under Marys kjole og havde stukket hende på låret.
Artiklen fortsætter under videoen:
Det skete kort efter kong Frederik havde holdt en kort tale, og kongeparret sammen med prins Vincent, 14, og prinsesse Isabella, 18, skulle hilse på de plejehjemsbeboere, der havde fået plads på første række.
Forpint pegede hun på den flok af hvepse, der fløj rundt foran dem.Foto: Janus Nielsen
Ifølge byrådsmedlem i Sønderborg Kommune, Daniel Staugaard kunne man tydeligt se, at dronning Mary havde ondt.
Kort efter gik hun sammen med en livvagt ind på rådhuset, og herfra kunne Daniel Staugaards kone, Lene, der var på rådhuset, ifølge TV Syd høre og se hvad der skete.
– En af sikkerhedsfolkene gik med hende ind, og her fik de så tilset hende og vurderet, hvordan det stod til. Hun ømmede sig lidt, da hun kom ud, men var meget professionel. Der var en del hvepse i luften, bed vi også mærke i, fortæller Daniel Staugaard, 43, til TV Syd.
Artiklen fortsætter under billedet:
Det stod hurtigt klart at dronningen måtte have en pause fra det officielle program.Janus Nielsen
Han tilføjede flere detaljer fra episoden i en kommentar til en artikel fra JydskeVestkysten på Facebook.
– Dronning Mary klarede det så flot, da en hveps fløj op under hendes kjole og stak hende på låret. Det tog hun i stiv arm, så sejt, lød det imponeret fra byrådsmedlemmet.
Dronning Mary lod heller ikke til at lade sig mærke af hvepsestikket, da hun få minutter senere vendte tilbage.
Artiklen fortsætter under billedet:
Sammen med en livvagt gik Mary ind på rådhuset, så hun kunne se nærmere på hvepsestikket.Janus Nielsen
Her hilste hun på flere af plejehjemsbeboerne, blandt andre kongens sønderjyske "reservemor", 79-årige Helga Thaysen, der sammen med sin søn, Lars, havde overrasket Frederik med et gammelt fotografi fra hans tid hos dem for snart 40 år siden.
Trods smerterne i låret valgte dronning Mary også at gennemføre det officielle program med den godt 800 meter lang gåtur fra torvet til slottet, hvor tusindevis af forveningsfulde borgere havde taget opstilling for at byde kongefamilien velkommen til Gråsten.
Annonse
Dronning Mary valgte alligevel at gennemføre den 800 meter lange gåtur op til slottet.Janus Nielsen
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.