-
Lykkelige Janni og Jeppe: Nu er det officielt!
-
Janni om hård periode: Vi fandt sammen i sorgen
-
Janni Ree støtter Sisse Sejr-Nørgaard: Derfor blev hun dømt!
-
Se billederne: Stangstiv Janni indtager "Vild med dans"-studiet
-
Nu reagerer Jeppe endelig på Janni og Karstens genforening
-
Fest på Bryggen: Janni Ree fik frækt tilbud af Lebbe-Lone
-
Vildt syn i Rungsted Havn: Janni og Karsten sammen igen
-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
-
Striden fortsætter: Nu mødes Janni og Karsten igen i retten
Afshins drøm gik i opfyldelse: Julen har fået nyt liv
Som barn kiggede Afshin ind gennem folks vinduer juleaften og så familier danse rundt om juletræet. I dag danser han selv om træet med hele sin familie.
For bare syv år siden kendte næsten ingen i Danmark navnet på skuespilleren Afshin Firouzi. Men på imponerende kort tid er han gået fra at være statist til hovedrolleindehaver, Robert-nomineret og frontfigur i en af verdens mest sete serier.
Artiklen fortsætter under videoen.
Og nu kan han sætte endnu et flueben på karrierelisten. Den 45-årige iranskfødte skuespiller er nemlig aktuel i årets julekalender “Valdes jul – Vintermiraklet”.
– Jeg har altid haft lyst til at være
med i en julekalender. Jeg har bare
gået og ventet på, at nogen ville
spørge. Det er næsten en lille drøm,
der er gået i opfyldelse, fortalte
Afshin, da HER&NU mødte ham til
pressemødet
Den 45-årige skuespiller har en dreng på to og et halvt, og selvom sønnen endnu er lidt for lille til at se hele julekalenderen, skal far og søn se et par afsnit sammen.
– Han får lov til at se nogle afsnit
og lige se sin far være klædt ud. Jeg
håber ikke, at han bliver bange for at
se mig sådan der, griner Afshin, der
spiller rollen som ulveskifteren Mato.
Giver juleglæden videre
Udover at se lidt julekalender sammen skal familien også julehygge, pynte op og lave alt det, der hører december til. For Afshin er det særligt at opleve julen gennem sin søns øjne.
– Han er begyndt at forstå, hvad et juletræ er, og hvad julemanden er. Det er meget særligt. Det er jo først nu, jeg mærker, at han forstår det – mere end han gjorde sidste år i hvert fald. Det er en kæmpe gave at være far og kunne give ham den jul og den kærlighed til julen, jeg selv har fået foræret gennem min kæreste og hendes familie, forklarede skuespilleren.
Som barn fejrede Afshin også jul med sin familie, men det var først, da familien flygtede fra Iran til Danmark, at julen kom ind i deres liv. Han var fire år gammel dengang.
– Det var ikke noget, vi gik så
meget op i. Vi fejrede det mest, fordi
vi havde fri fra skole, og det var også
helt fint. Jeg kan huske, at jeg om
aftenen gik ud og legede med de
venner, jeg havde, som heller ikke
holdt så meget jul, og så kiggede vi
ind i folks varme stuer, hvor familier
dansede rundt om juletræet. Det
ville jeg jo også gerne, og det kom
så senere i mit liv, da jeg kom i et
forhold.
I Afshins familie har den iranske højtid, Nowruz, i marts altid fyldt mere, men i dag samles både hans egen familie og hans kærestes familie om julen.
– Nu er hele vores familie samlet i julen, og vi holder helt en helt traditionel jul, slutter han.