Charlotte Lytton Kejser Rabenfeldt, Amalie Szigethy og hendes to døtre, Josephine og Hannah står smilende  foran blå pressevæg ved Simba Prisen 2026.
Charlotte Lytton Kejser Rabenfeldt, Amalie Szigethy og hendes to døtre, Josephine og Hannah til Simba Prisen 2026

Amalie Szigethy tilbage på skærmen: Døtrene ser med

Amalie Szigethy er tilbage på skærmen, og hendes to døtre har også fået lov til at se med. Men der er enkelte klip, som pigerne ikke må se.

logo herognu HER&NU HN

Lørdag aften var Amalie Szigethy til Simba Prisen 2026 i Næstved, hvor HER&NU mødte hende sammen med hendes to døtre og mor, Charlotte Lytton Kejser Rabenfeldt.

For døtrene Hannah på fem år og Josephine på ti år var der især én ting, de så frem til.

Artiklen fortsættes under videoen. 

– Vi glæder os til at møde alle de kendte fra YouTube. Er det ikke rigtigt? spørger Amalie sin ældste datter, Josephine.

YouTube og TikTok er nemlig et stort hit hos pigerne.

Men det er ikke kun døtrene, der følger med, når de kendte youtubere toner frem på skærmen. Amalie er også selv med på, hvad der rører sig på de digitale platforme.

– Ej, jeg følger også med. Altså, det kører jo på tv, så man kan jo høre stemmerne, og nogle gange tiltrækker det også opmærksomheden, og så kigger man selv med også.

Døtrene ser mor på skærmen

Det er dog ikke kun YouTube, der fylder hjemme hos familien.

Amalies gamle realityprogram, ”Amalies verden”, er nemlig vendt tilbage på Pluto TV, og det har også fået en plads foran fjernsynet derhjemme.

– Jeg har det godt med det. Jeg synes, det er sjovt at se sig selv igen. Jeg har set alt, hvad jeg selv har været med i.

For Amalie er det underholdende at blive mindet om en tidligere periode i sit liv.

– Jeg synes, det er sjovt. Det var jo en periode i ens liv, så jeg synes virkelig, det er underholdende.

Og døtrene har også fået lov til at følge med i mors tidligere tv-liv.

– De synes jo også, det er sjovt, men de siger egentlig ikke så meget. Det er mere mig, der bare fortæller.

Der er dog noget, pigerne ikke må se

Selvom Hannah og Josephine gerne må se deres mor på skærmen, er der alligevel grænser for, hvor meget af det gamle realityprogram de får lov til at se.

– Der er også noget, hvor jeg selvfølgelig ikke synes, de skal se det, det skal de vente med. 

Amalies mor Charlotte Lytton (Lotte) fortæller, at der blandt andet er scener, hvor Amalie taler grimt til hende i det tidligere realityprogram.

– Nej mor, det er fint, så skal vi ikke se det, slutter Amalie.