Boris Hiort og Emma Thomsen blev forelsket, da de mindst ventede det. Emma var lige kommet ud af et forhold, og Boris gennemgik en svært tid efter sin deltagelse i "Bachelorette".
Artiklen fortsætter under videoen.
Men skæbnen førte alligevel de to sammen, og de har snart været sammen et år.
I starten af forholdet havde de al tid i verden, men de kan også mærke, at der er gået hverdag i den, og de skal huske hinanden.
- Vi står op sammen, og så laver vi hver vores ting, og så ses
vi om aftenen. Jeg har haft det svært med den der logistik, og at vi skal planlægge at
ses. Det er vildt irriterende, men det er bare sådan, det er, siger Emma i et længere interview med HER&NU og uddyber, at parret er gode til at sætte ord på de ting, der går dem på.
Ifølge Boris har det været en naturlig udvikling i forholdet, da Emma har fået mere travlt med sin podcast "Akavet Emma", og så er man nødt til at prioritere hinanden på andre tider, når der ikke er rum for de spontane aftaler.
- Vi skulle lige igennem en periode, hvor vi skulle lære det. Det med at skabe tid er ikke nemt, og det kommer ikke af sig selv. Det kræver meget fokus fra begge, og det kræver, vi tænker hinanden ind i vores liv. Det kræver en indsats, forklarer Boris.
Artiklen fortsætter under billedet.
Boris Hiort og Emma ThomsenFoto: Rikke Lynge
At de har italesat udfordringen, har gjort en kæmpe forskel.
Annonse
- Vi er gode til at
tage en date night eller at stå tidligt op og drikke en kaffe om morgenen nede
på Svanemøllen. Vi er gode til at passe og pleje vores forhold, siger Emma, der ikke er i tvivl om, at kommunikation er nøglen til succes i et forhold.
- Der har været perioder, hvor det har været et problem, og så taler vi om det. Og det er vi blevet meget bedre til. Vi har lige skullet lære det, fortæller Emma.