Lars E. Andreasen står i jakkesæt foran et opdækket bord i et dæmpet oplyst lokale.
Karsten Ree til premiere på "De forbandede år 3" i Imperial den 18. marts 2026

Efter halvandet år: Nu bryder Karsten Ree tavsheden

Rigmanden udtaler sig for første gang efter skilsmissen fra Janni Ree.

logo herognu HER&NU HN

Selvom Karsten Rees navn har været på mange forsider det seneste halvandet år i forbindelse med blandt andet skilsmissen fra Janni Ree, eksparrets strid i retten samt Karstens kærlighedsliv, så har ingen ord forladt den 80-årige erhvervsmands egen mund i retning mod pressen.

Det er nemlig kun Ree-lejrens repræsentant, Sune Aagaard, samt andre kilder i Karstens nærhed, der har udtalt sig om ham.

Men nu har piben fået en anden lyd. For første gang siden før offentliggørelsen af bruddet fra Janni i sommeren 2024 har Karsten nu selv delt nogle sætninger med et medie.

Artiklen fortsætter under videoen...

Det gjorde han til HER&NU onsdag aften, da han mødte op til premieren på “De forbandede år 3” i Imperial i København. Det var også første gang siden marts 2024, at han dukkede op til et sådant arrangement, denne gang i selskab med sin gode ven Flemming.

Her gav han en status på, hvordan det går. 

– Jeg har halvt været på pension i nogle år efterhånden, men nu er det mere, fortalte han til HER&NU, der fangede ham, selvom han sneg sig uden om den røde løber.

Status på helbredet

Tilbage i 2015 fik Karsten konstateret uhelbredelig blærekræft, der sidenhen er blevet holdt nede af behandlinger. 

Da HER&NU i den forbindelse spurgte ham, om han i dag klarer sig godt, selvom han er sygdomsramt, er det dog ikke det ord, han selv vil bruge til at beskrive sin tilstand.

– Det synes jeg ikke. Der er ting, der skal holdes øje med hos mig, men ellers har jeg det meget godt, lød det.

Som det plejer at være?

– Fuldstændigt.

Det er der professionelle til at tage sig af?

– Ja. Vores gode sygehus, lød det kortfattet fra Karsten, inden han bevægede sig mod biografen for at se aftenens premierefilm, hvori flere scener er optaget ved hans tidligere hjem Vedbæklund.

Ekskonen Janni Ree og hendes kæreste, Jeppe Stokholm, var også blandt gæsterne ved aftenens premiere, og det var første gang, Janni og Karsten begge var til stede ved det samme offentlige arrangement siden før deres skilsmisse. Det blev dog ikke til den store genforening mellem de to, der ikke udvekslede hverken kram eller kærlige hilsner.