-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
-
Tilbage på tv: Linse Kessler havde ét krav til produktionen
-
Taler ud om ”Vild med dans”-brandert: Jeg prøvede at stoppe Janni
-
Janni Ree under kniven igen: Se forvandlingen her
-
Linse overraskede Janni: Viste sin kønsbehåring på storskærm
-
Kendt tv-mand: Her er Linse Kesslers hemmelige date
-
Får Janni og Linse samme løn for nyt tv-program? Nu svarer de
-
Slikker sol med Jeppe i Mexico: Jannis badejern
-
Janni Ree og Linse Kessler er tilbage i nyt program
Frank Hvam om sin mors sygdom: “Skam kunne vi ikke bruge til en skid”
Komikeren Frank Hvam voksede op i en ellers tryg kernefamilie, men indimellem blev hverdagen vendt på hovedet, når hans mor blev ramt af maniske eller depressive perioder.
I en ny episode af podcasten “Det sidste måltid” fortæller komiker Frank Hvam ærligt om sin opvækst i en familie præget af hans mors maniodepression også kaldet bipolar lidelse.
Artiklen fortsætter under videoen:
Selvom hjemmet var fyldt med kærlighed og stabilitet, beskriver han, hvordan sygdommen fra tid til anden vendte hverdagen på hovedet.
– Min elskede, kærlige mor var maniodepressiv, og jeg har jo fået al den kærlighed og været i en meget tryg kernefamilie. Men indimellem var der nogle fuldstændig vanvittige udfald, siger Frank Hvam i podcasten og uddyber:
– Det var som en personlighedsændring. Der var perioder med eksplosioner, hvor man ikke kunne holde på formerne, og alt føltes “weird, pinligt og voldsomt”. Pludselig var det hverdag igen, men alle havde set galskaben. Alt var kaos.
Humor som overlevelse
Familien valgte i stedet for skam og tavshed at møde situationen med humor og åbenhed – en måde at håndtere noget, der ellers kunne have tynget dem.
– Det er klart, at det kan vi jo ikke sidde og skamme os over i familien. Det kunne min mor heller ikke skamme sig over. Hun gjorde det, men vi kunne ikke bruge det til noget. Vi
kunne kun grine af det og sige: ”Ja så havde vi lige en periode, hvor vi var
helt bimmelim”. Det var vi nødt til, erkender Frank.
Den åbne tilgang betød også, at familien talte måske mere om følelser, end mange andre familier gjorde.
– Skam kunne vi ikke bruge til en skid. Når hun havde været manisk, var det jo ikke noget, hun selv besluttede sig for. Det var ikke noget, hun var herre over så hvorfor skamme sig? Sådan er det med mange ting, folk går og skammer sig over. Ofte kan man jo ikke gøre for det. Vi er som vi er, afslutter Frank i podcasten.
Du kan lytte til hele afsnittet her