Mette Marie Lei Lange og Jon Lange til 'Året der gak' 2025.
Mette Marie Lei Lange og Jon Lange til "Året der gak" 2025.

Jon Lange afslører deltajer om ny sæson "Sygeplejeskolen"

Skuespiller Jon Lange løfter sløret for den nye sæson "Sygeplejeskolen".

logo herognu HER&NU HN

Der er lagt op til både tårer, grin og intense øjeblikke, når Sygeplejeskolen vender tilbage med sæson 8. Serien, der gennem årene har opbygget en trofast fanskare, fortsætter med at udforske livet blandt sygeplejeeleverne på Feydenlunds Hospital i 1950’erne. 

Og ifølge skuespiller Jon Lange er der endnu mere i vente.

– Vi glæder os til at vise jer endnu mere, fordi alle er vokset med opgaven. Jeg håber, I vil se med, fortæller Jon, som endnu engang vender tilbage i rollen som Dr. John Neumann.

Artiklen fortsætter under videoen:

Sæson otte er allerede optaget, og Jon lover, at sæsonen lever op til det, "Sygeplejeskolen" er kendt for. 

– Endnu mere drama, endnu flere intriger og kærlighed, der skal gå den ene og anden vej. Alt det, som man godt kan lide at se Sygeplejeskolen for. Det synes jeg, at Lars og Claudia, som er forfatterne bag, kun er blevet bedre til at skrive gennem årene, fortæller Jon.

Som en familie

For skuespillerholdet føles det efterhånden som at komme hjem, når optagelserne går i gang.

– Det er altid trygt at komme tilbage, da vi nu er en sammentømret familie, der stoler enormt meget på hinanden og kan læne sig op ad hinanden i svære tider, siger Jon.

Selv Jons kone, Mette Marie Lei Lange, glæder sig også til at se sin mand i næste sæson. 

– Du kan også meget godt lide at have kittel på, eller er det bare mig, der godt kan lide, du har kittel på? griner hun.

Selvom serien er hyggelig og underholdende, kræver den historisk præcision. Jon gør en dyd ud af at forberede sig, så alt fra arbejdsmetoder til fagudtryk stemmer overens med virkeligheden i 1950’erne.

– Jeg skulle undervise Tue Ersted Rasmussen for mange sæsoner siden i at lave et snit, og så var jeg nødt til at gå på YouTube for at se, hvordan man gjorde i 50'erne, fortæller Jon.