Landskamp Danmark-Grækenland, Parken. Josefine Høgh og Lasse Sjørslev står foran sponsorvæggen.
Landskamp Danmark-Grækenland, Parken. Josefine Høgh og Lasse Sjørslev.

Josefine Høgh og Lasse Sjørslev tjener millioner

Trods prisnedslag scorer tv-parret en milliongevinst på boligsalget.

logo herognu HER&NU HN

Det startede ambitiøst – men endte med et prisnedslag. Tv-værterne Josefine Høgh og Lasse Sjørslev måtte nemlig justere prisen, da de satte deres lejlighed på Værnedamsvej til salg.

Den eksklusive bolig på 149 kvadratmeter blev i første omgang udbudt til knap 13 millioner kroner. Men sådan gik det ikke helt. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Ifølge oplysninger fra Tinglysningen endte parret med at sælge lejligheden for 12,3 millioner kroner – altså næsten 700.000 kroner under den oprindelige pris. Det betyder dog ikke, at de går tomhændede fra salget. Tværtimod. 

Parret købte boligen tilbage i 2020 for 7.250.000 kroner, og selv med et prisnedslag lander de stadig en solid gevinst på omkring fem millioner kroner – før udgifter til blandt andet mægler og eventuelle forbedringer. 

Den nye ejer overtager lejligheden 1. april, og Josefine Høgh og Lasse Sjørslev er allerede rykket videre. De har nemlig investeret i et nyt hjem – denne gang et rækkehus på Vesterbro.

Parret stod offentligt stod frem i 2019, og knap et år efter fejrede de kærligheden til hinanden ved et stort julebryllup. Sidenhen er de blevet forældre til datteren Molly, der kom til verden 5. november 2021. 

Foruden Molly har Lasse to børn fra sit tidligere forhold, Liva og Bertram.