Skuespiller Lone Hertz og datteren Maria Lindhardt.
Skuespiller Lone Hertz og datteren Maria Lindhardt.

Det tager tid: Sådan har Lone Hertz det i dag efter sønnens død

Trods regn og livets modgang mødte den 86-årige skuespiller op til premiere i strålende humør, hvor hun åbnede op om livet efter tabet af sønnen Tomas. 

logo herognu HER&NU HN

Selv om himlen var gråmeleret over København, og vejrudsigten lovede ustadig vejr, mødte den folkekære skuespiller Lone Hertz, 86, strålende op til premieren på "Den indbildt syge" på Grønnegårds Teatret.

Iført perler, palietter og sit smil lod hun sig ikke slå ud - hverken af regnen eller af livets mere alvorlige storme. 

Før Moliéres komedieklassiker gik i gang, tog Hertz sig tid til en snak med HER&NU. Her fortalte hun ærligt om sin mangeårig kamp med kronisk stress, der har præget det meste af hendes voksne liv, og hvordan hun prøver at finde fodfæste i dag.

– Jeg prøver jo stadigvæk at finde lidt ro i mit sind. Det er kronisk stress gennem 58 år, der til sidst har galoperet; at være forældre til mennesker med handicap, det giver alle familier stress, og der er ingen, der gør noget ved det - ikke politikerne og dermed heller ikke befolkningen. Vi kæmper mod giganter, der hedder kommunen. 

Hertz' ord vidner om den livserfaring og de mange kampe, hun har kæmpet for sin søn, Tomas Strøbye, 58. Som spæd blev han hjerneskadet efter en vaccine. Siden han fyldte 18, har hun været hans værge, talsperson og kæmpet for, at han skulle få et liv på lige fod med alle andre. 

I februar 2024 mistede hun ham efter en tragisk faldulykke i hans hjem. 

I dag forsøger Hertz at trække sig tilbage fra det hektiske liv og finde ro i naturen.

– Jeg prøver at blive hjemme. Jeg bor jo dejligt ved havet, lige ud til Øresund, og jeg bader hver dag - morgen, middag og aften, både sommer og vinter. Jeg gør, hvad jeg kan, men det tager tid. Men ellers har jeg det godt, slog hun fast med et lille smil.

Skuespiller Lone Hertz og datteren Maria Lindhardt.
Skuespiller Lone Hertz og datteren Maria Lindhardt.