Marc Ciano til pressedag på "Temptation Island"

Marc Ciano afslører nyt om kærligheden

Efter et år sammen er realitystjernen og kæresten stadig et par.

logo herognu HER&NU HN

Realitystjernen Marc Ciano, 40, har stadig den samme kvinde ved sin side. Da HER&NU mødte ham til pressedagen på "Temptation Island" tirsdag eftermiddag, kunne han afsløre, at forholdet til kvinden, han sidste år beskrev som "ung og frisk", stadig holder.

Artiklen fortsætter under videoen.

Sidste år fortalte Marc Ciano, at en ny kvinde havde gjort ham blød i knæene. Nu kan han afsløre, at hun stadig er en del af hans liv.

– Vi har været sammen i et år nu, og det går rigtig godt, fortæller han.

Og der er flere ting, han sætter pris på ved sin kæreste.

– Hun er sød, og hun er ligetil. Hun er nem at omgås. Og hun gør også mig til et bedre menneske.

Parret er dog endnu ikke nået så langt, at de har taget næste store skridt sammen. Men ifølge Ciano er det ikke udelukket, at parret kunne flytte sammen i fremtiden.

Afviser ikke flere børn

Marc Ciano har allerede en datter fra et tidligere forhold, men hvis man spørger ham, om han kunne se sig selv få flere børn, er svaret klart.

– Det kunne jeg sagtens, men hvis jeg skal have et barn mere, så kræver det også lidt mere planlægning, fordi jeg har et barn i forvejen. Men det skal nok komme en dag, fastslår han og tilføjer:

– Jeg er ikke færdig med at lave børn. Mine gener de skal videre.

Marc Ciano blev blandt andet kendt fra realityprogrammer som "For lækker til love" og "Robinson Ekspeditionen".