Kikset, klamt og klistret: Akavede filmkys

De ser romantiske ud på lærredet, men bag kameraet var flere af filmhistoriens mest berømte kys alt andet end magiske. Her er de overraskende historier bag de ikoniske scener.

logo herognu HER&NU HN

Det ser som regel meget romantisk ud, når der bliver kysset på film. Men ofte hader skuespillerne, når instruktøren beder dem om at snave foran kameraet – især hvis kyssescenen skal tages om igen og igen.

Artiklen fortsætter under videoen:

HER&NU har fundet nogle af filmhistoriens mest ikoniske kyssescener frem, og historierne om, hvad der egentlig foregik bag kameraet.

Se dem herunder:

Vand i næsen

Tobey Maguire og Kirsten Dunst i 'Spider-Man'
Tobey Maguire og Kirsten Dunst i "Spider-Man"

Det blev en trend at kysse ”på hovedet”, da Mary Jane kyssede Spider-Man, som dinglede i sit edderkoppespind, i ”Spider-Man” fra 2002. Men for Tobey Maguire var scenen ulidelig. Han hang i timevis med hovedet nedad, det regnede, og han fik vand i næsen og kunne ikke få vejret, mens han kyssede Kirsten Dunst.

Åndeløse scener

Vivien Leigh og Clark Gable.

Vivien Leigh skød papegøjen, da hun fik rollen som Scarlett O’Hara i 1958-filmatiseringen af ”Borte med blæsten”. Men kyssescenerne med Clark Gable, der spillede Rhett Butler, kunne hun nok have undværet. Han havde mistet sine naturlige tænder, og hans kosmetiske proteser gav ham dårlig ånde.

En dårlig kysser

Dame Helen Mirren og Harrison Ford.
Dame Helen Mirren og Harrison Ford.

Dame Helen Mirren og Harrison Ford har spillet sammen – og kysset – i filmen ”Mosquito Kysten” fra 1986 og igen i western-serien ”1923” fra 2022-25. Helen Mirren har til BBC Radio sagt, at Harrison Ford er ”den rareste, sødeste fyr, men kan ønske sig at møde”. Men hun slår fast, at han er en dårlig kysser – i hvert fald, når der er kameraer på.

Det gav ekko

Hugh Grant og Julia Roberts.

Hugh Grant og Julia Roberts var søde sammen i ”Notting Hill” fra 1999. Men han fortalte siden i Oprah Winfreys talkshow, at Julias store mund gjorde, at han fornemmede et ekko, når han kyssede hende. Ikke så galant sagt, Hugh Grant.

Mere snot end godt

Reese Witherspoon og Robert Pattinson.

Det var ikke rart for Reese Witherspoon at gennemføre de romantiske scener med Robert Pattinson i ”Water for Elephants” i 2011. Han var snotforkølet i de dage, de hede scener skulle optages, og hun har beskrevet oplevelsen som ubehagelig.

Kys med løg på

Scarlett Johansson og Matt Damon.

Tænk at have kysset Scarlett Johansson! Det har Matt Damon, og det glemmer han aldrig. Deres kyssescene i ”En ny start” (”We Bought a Zoo”) fra 2011 blev optaget lige efter en frokostpause, hvor Scarlett havde spist en løgsandwich. Kysset gjorde ham helt ”Matt” – på den kedelige måde.

Som at kysse Hitler

Tony Curtis og Marilyn Monroe.

I ”Ingen er fuldkommen” fra 1959 kyssede Tony Curtis gentagne gange Marilyn Monroe. Siden blev han citeret for at sige, at det føltes som at kysse Hitler. På sine ældre dage påstod han, at citatet var taget ud af en sammenhæng, og at han og Marilyn faktisk havde en affære under optagelserne.

Temmelig tantet

Helena Bonham Carter og Woody Allen.

Der var intet romantisk ved det kys, Helena Bonham Carter skulle dele med Woody Allen i hans film ”Mig og Afrodite” i 1995. Hun har fortalt, at han havde et helt ark med restriktioner vedrørende kysset. Det skulle være det mest tantede af alle tantekys. ”Det var som at kysse Berlinmuren”, har hun sagt.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

På forsiden opleves Timm Vladimir, Stephanie 'Årgang 0', Charlotte og Christian Bøving, Kaare Sand.
HER&NU-forside uge 31.