Sille og Kevin 'Bro' Andreasen i 'Villa of Broken Hearts'
Sille og Kevin "Bro" Andreasen i "Villa of Broken Hearts"

Familien slår fast: Kevin havde en forsikring, men...

Når familien var nødt til at bede offentligheden om økonomisk hjælp, var det ikke på grund af manglende forsikringer, slår de nu fast.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Da Kevin "Bro" Andreasens søster, bror og mor i går delte nyheden om, at han var blevet overfaldet i Alanya i Tyrkiet efter et show, og de startede en indsamling til operationen, forlød det, at der ikke var en forsikring, der dækkede.

Det fik flere folk til at fare til tasterne og kommentere på vigtigheden af en rejseforsikring. Nu præciserer Kevins søster dog, at det ikke handler om, at sangeren er uansvarlig og ikke har en forsikring.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ifølge Kevins søster, Amanda Diana Busk, er det dog en misforståelse.

- Det er jo ikke fordi, han ikke har forsikringer, men der er ikke nogen, der har kunnet finde ud af, hvad der dækker hvad, og hvorvidt det har været Kevins personlige, om det har været noget erhvervsmæssigt eller baren, der er ikke nogen, der har vidst det, fortæller hun og tilføjer:

- Forsikringsmæssigt har der været en masse i forhold til, at der er ikke nogen, der kan pege på, om det er privatforsikring, erhverv, stedet der har booket ham, der skal forsikre det eller gerningsmændene, der er ansvarlige og derfor er der ikke nogen, der har kunnet dække noget.

Hun slår dog fast, at de har haft en god dialog med både SOS og den danske ambassade, som har prøvet at hjælpe, men fordi skaderne var så alvorlige, var det heller ikke lige til.

- De har fløjet en kirurg ind til det hospital, han er på, fordi det er så omfattende, og grunden til, SOS ikke har fløjet ham hjem, er, at det er for livstruende, fortæller hun og uddyber problematikken omkring forsikringsspørgsmålet og de manglende midler:

-Det er virkelig et kludderværk, men vi har gjort, hvad vi kunne, og der er ikke andet, vi har kunnet gøre. Vi havde aldrig turdet håbe på, at det ville gå så hurtigt med indsamlingen, så det er vi dybt taknemmelige for.

I løbet af tre timer havde familien indsamlet 100.000 i går aftes, og allerede nu er Kevin på operationsbordet.