Umut Sakarya står på Flæskekroen med to fade stegt flæsk foran en fyldt spisesal.
– Vi elsker at være på Fyn, tættere på lækre råvarer, og folk er virkelig søde. Inden vi købte vores hus, havde vi en kolonihave i Odense, og vi har i den grad udvidet vores Fyn-kendskab, fortæller Umut.

Umut Sakarya er vendt hjem med Johanne: Nu serverer han flæsk

Umut Sakarya har i disse dage travlt med at servere hundredvis af kilo stegt flæsk for begejstrede gæster

logo herognu HER&NU HN

350 flæskesultne gæster havde taget plads i restauranten på Milling Hotel Park i Middelfart, hvor kokken Umut Sakarya sendte fad efter fad med sprødt, stegt flæsk og persillesovs i stride strømme ned ad rækkerne.

– Flæskekroen er et popup-koncept, vi har sammen med Milling-hotellerne. Vi serverer dansk mad og spiller bingo, og jeg fortæller om de danske retter og hylder det danske køkken, fortæller Umut, 35, mens han fylder flæsk på folks tallerkner.

Artiklen fortsætter under videoen:

To dage i træk skal de bespise 350 gæster, så der er stegt 450 kg flæsk. Efter de i vinter flyttede fra Nørrebro i København til et skønt landsted ved Aarup på Vestfyn, er Umut og hustruen Johanne Sakarya-Havshøj på hjemmebane på Fyn.

Artiklen fortsætter under billedet:

Udover at servere flæsk og fortælle røverhistorier, brugte Umut også en del tid på at få taget billeder med gæsterne.

Da Umut kom til Danmark fra Tyrkiet med sin mor i 2002, bosatte de sig i Sanderum ved Odense. Her boede han, indtil han kom på kokkeskole i København, så Umut er faktisk vendt ”hjem” til Fyn, og hans mor bor stadig i Odense.

Johanne og Umut driver et firma sammen, hvor Johanne, som er uddannet fra CBS, er Umuts manager og kommunikationsansvarlig, mens han er gastronomisk chef og chef-underholder.

Artiklen fortsætter under billedet:

Fyns hotelkonge, Jan Milling, og hustruen Dorte havde lokket Umut til Middelfart sammen med deres børn, datteren Caroline med Emili og Lucas, og sønnen Andreas og svigerdatter Yasmin med Bastian.

Fyn er fin

Gennem de sidste to år har vi kørt rundt på Fyn for at finde det perfekte hus. Vi har set mange områder, og vi endte faktisk med at købe hus i et område, hvor vi undervejs sagde: ”Her gad vi godt at bo”, fortæller Umut, som er begyndt på biavlerkursus.

Johanne, som er født og opvokset i Brønshøj ved København, nikker.

– Jeg havde slet ikke set den komme, at jeg skulle flytte til Fyn. Men sådan er det jo tit med livet. Vi aner ikke, hvad det byder. Men det, at arbejde sammen som selvstændig med min mand på fuldtid, det lå slet ikke i kortene for mig. Det var først, da jeg mødte Umut, at jeg så den mulighed. Og nu elsker jeg det.

– Vi hygger os med at komme ud i landet og møde ”familien Danmark”, fremfor det stressede liv på kroen i København. Vi er jo også et familefirma nu, Umut og jeg.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Forside af bladet Her og Nu med fotos af royale og tv-profiler samt mange farverige overskrifter.
HER&NU-forside uge 32.