Mand i vest står foran scenelys ved Askepot the musical i Operaen
Soeren le Schmidt til premiere på "Askepot - The musical" i Operaen

Soeren le Schmidt om "Forræder": Det var svært at være i

Den danske designer beskriver oplevelsen som både "vild" og "tosset".

logo herognu HER&NU HN

Danskerne kan simpelthen ikke få nok af forvisninger, sorte kutter og runde borde, og snart er der premiere på en fjerde sæson af kendisudgaven af "Forræder".

Artiklen fortsætter under videoen...

Blandt de 19 kendte medvirkende er designer Soeren le Schmidt, der var forberedt på, hvad det var, han gik ind til.

– Jeg har hørt fra tidligere deltagere, at de syntes, det var ekstremt hårdt. Det havde jeg selvfølgelig tænkt over. Men hvis folk siger, det er hårdt, så synes jeg også, det er sjovt at vise – så går der lidt konkurrence i mig. Så jeg skulle ikke tænke så meget over det, fortæller Soeren til HER&NU.

Selvom den nye sæson af "Forræder" byder på både overraskelser og en ny lokation, så er alt stadig ved det gamle, når deltagerne skal forsøge at snyde og gennemskue hinanden.

Derfor følte Soeren da også, at det til tider var hårdt under optagelserne, og der var nogle ting, der alligevel kom bag på ham.

– Jeg tror generelt det med, at man ikke må snakke med hinanden, når man ikke optager, var svært for mig at være i. Og det med, at man ved, at nogen går rundt og lyver, men man ved ikke hvem. Og det med at være konstant mistroisk og også vide, at nogen er mistroisk overfor én, det var lidt svært, fortæller Soeren, der dog også er glad for den  oplevelse, han har fået.

– Jeg synes, det hele var svært at være i og navigere rundt i. Men overordnet synes jeg, det var sjovt, og det er sjovt at tænke tilbage på. Nu glæder jeg mig bare til, at det kommer ud, og I skal se det.

Tidligere deltagere har også beskrevet, at det kan være svært at træde ud af de forræderiske rammer og vende tilbage til virkeligheden, og det kunne Soeren også godt genkende.

– Det er jo bare underligt at være i sådan en bobbel og så komme hjem og skulle lande i det. Og det med ikke at have sin telefon og computer og ikke kunne tale med sine børn på samme måde, man er vant til, var jo bare lidt tosset. Så det var mærkeligt at komme hjem. Men jeg landede ret hurtigt. Jeg er glad for, jeg sagde ja, slår Soeren fast, hvorefter han får spørgsmålet, om han havde brug for psykologhjælp efter.

– Det kan godt være, jeg har, men jeg har i hvert ikke brugt det.