Michael Olesen med kæreste Heidi Frikke til premieren på 'Vild med dans'
Michael Olesen med kæreste Heidi Frikke til premieren på "Vild med dans"

Se den søde video: Michael Olesen med kys til kæresten

Kærligheden var ikke til at tage fejl af hos det glade par efter premieren på "Vild med dans".

logo herognu HER&NU HN

I knap et år har kærligheden blomstret mellem 43-årige "Vild med dans"-stjerne Michael Olesen og fitnessdronningen Heidi Angelo Frikke, 50.

Til fredagens premiere på "Vild med dans" var der ingen tvivl om, at kærligheden fortsat spirrer mellem de to. Heidi var nemlig at finde på lægterne til showet, hvor hun heppede på sin kæreste i selskab med sin søn.

Artiklen fortsætter under videoen...

Efter showet blev det da også til et lille kys fra Michael til Heidi, før det storsmilende par stillede op til billeder. Se videoen her i artiklen.

Da HER&NU talte med Michael, var han da også på månen over, at kæresten og hendes søn var med i studiet.

– Det var fantastisk dejligt. Det er første gang, de oplever det her "Vild med dans"-univers, som fylder meget for mig. Det er rigtig dejligt. Det betyder meget for mig, fortalte Michael og tilføjede, at Heidi havde været en kæmpe støtte.

Forinden showet fortalte Heidi, at parret havde været i kontakt i løbet af dagen, og mens Michael var spændt på at få debut med en ny partner på dansegulvet, så var han sikker på, at det nok skulle gå godt.

Er flyttet sammen

Parret får da også set nok til hinanden, da Heidi for nyligt er flyttet ind hos Michael i Hørsholm.

– Det er sådan lidt at flytte fra sine børn, men nu er de heldigvis store og kan selv køre, fortalte Heidi, der også har en datter på 25.

Hendes søn har det da også godt med sin mors nye kæreste.

– Michael er en fin fyr. Vi har det hyggeligt sammen, lød det.