-
Lykkelige Janni og Jeppe: Nu er det officielt!
-
Janni om hård periode: Vi fandt sammen i sorgen
-
Janni Ree støtter Sisse Sejr-Nørgaard: Derfor blev hun dømt!
-
Se billederne: Stangstiv Janni indtager "Vild med dans"-studiet
-
Nu reagerer Jeppe endelig på Janni og Karstens genforening
-
Fest på Bryggen: Janni Ree fik frækt tilbud af Lebbe-Lone
-
Vildt syn i Rungsted Havn: Janni og Karsten sammen igen
-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
-
Striden fortsætter: Nu mødes Janni og Karsten igen i retten
Rørende rejse: Mikkel Beha mindes Troels Kløvedal på Nordkaperen
Mikkel Beha Erichsen blev mindet om sin egen barndom og ungdomstogter på Nordkaperen med sin far, Troels Kløvedal.
Mikkel Beha Erichsen satte ikke bare kurs mod nye eventyr, da han sammen med hustruen Marian, 65, sønnen Alfred, 26, og svigerdatteren Madeleine, 26, tog til Oceanien.
LÆS OGSÅ: Stephanie Siguenza om livet efter Jeff: "Det var ensomt"
Artiklen fortsætter under videoen:
Her blev han også mindet
om sin barndom og ungdomstogter på Nordkaperen med
sin far, Troels Kløvedal, der
døde lillejuleaften for syv år
siden.
De tre første afsnit af ”Vores Jord – Kurs mod nye eventyr”
bliver sendt søndag den 28. december, tirsdag den 30.
december og tirsdag den 6.
januar på TV 2. Og helt op
til premieren sidder Mikkel i
klipperummet hos produktionsselskabet Bermuda på
Nørrebro for at sætte programmerne sammen.
– Jeg sidder og kigger på nogle optagelser fra 1980'erne, hvor jeg dykker med min far. Det er næsten 40 år siden, vi begyndte at filme ude på de her koralrev. Og nu gør jeg det igen med min søn. Der er meget på den her rejse, der hænger sammen. Meget af min barndom var netop ude i Oceanien, der er Stillehavets små ø-nationer, New Zealand og Australien. Så på den måde krydser jeg mit eget spor. Det er meget rørende, fortæller han HER&NU med en klump i halsen.
En del af rejsen bliver ombord på Nordkaperen, hvor de
også mindes, at Alfred tog sine
første skridt på dækket.
Møde med legende
Selv om Mikkel i sit snart
60-årige liv har set meget af
verden, så bød turen også på
nye oplevelser. Især mødet med
dykkerlegenden John ”Charlie”
Veron, 80, gjorde indtryk.
– Vi er ude og dykke med
ham på Great Barrier Reef. Jeg
er regulært starstruck, indrømmer Beha, der ligesom Veron
er meget bekymret for Great
Barrier Reefs fremtid.
– Når vi laver vores programmer prøver vi at være så lidt dommedagsagtige som muligt. For det kan være svært at rumme. Men en mand som Charlie Veron har nået en alder, hvor han ikke gider prøve pakke det ind. Han siger, det er helt ad helvede til. Han siger, de ulykker, vi mennesker laver, er så voldsomme, at de ender med at tage livet af koralrevet.
Balancegang
For familien gælder dog om at
holde balancen når de laver
”Vores Jord – Kurs mod nye eventyr".
– Vi vil på ingen måde skræmme seerne eller løfte pegefingre. Vores drøm er at lave nogle billeder og fortælle nogle historier, der er smukke nok, rørende nok, barske nok til at vi bliver mindet om, hvor vigtigt det er, at vi passer på vores klode. For den er under pres. Det primære er at fortælle, hvor fantastisk kloden er. Der, hvor det virker allerbedst, er, når vi mennesker kommer i tanke om, at vi skal gøre noget selv, i stedet for at nogen siger til os, hvad vi burde gøre. At vi selv finder ud af, vi kan bidrage ved at spise lidt mindre kød, skrue lidt ned for varmen, købe mindre tøj.
Mikkel og Marian ved endnu ikke, hvor den næste tur går
hen – eller om hele familien
denne gang skal med. Det kan
være, det bliver ombord på det
gamle redningsskib Wallenberg, som de tidligere har været
nordpå med.
– Vi kigger på det i det nye
år. Så snurrer vi med globussen
igen. Wallenberg var på værft
i efteråret, og vi har fået den til
at skinne igen, så det kan godt
være, næste rejse bliver med
den. Nu må vi se, slutter han.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.