-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
-
Tilbage på tv: Linse Kessler havde ét krav til produktionen
-
Taler ud om ”Vild med dans”-brandert: Jeg prøvede at stoppe Janni
-
Janni Ree under kniven igen: Se forvandlingen her
-
Linse overraskede Janni: Viste sin kønsbehåring på storskærm
-
Kendt tv-mand: Her er Linse Kesslers hemmelige date
-
Får Janni og Linse samme løn for nyt tv-program? Nu svarer de
-
Slikker sol med Jeppe i Mexico: Jannis badejern
Sinan åbner op svær tid: Udsat for vold i hjemmet
Realitystjernen tager nu bladet fra munden og fortæller om, hvordan den hver uge stod på bank med enten bælte eller bare næver.
I mange år har 25-årige Sinan Türkmen holdt på en hemmelighed om sin barndom. Han kalder det sit "Hannah Montana"-liv, hvor livet i skolen og livet i hjemmet var to forskellige verdener.
I skolen skjulte han nemlig den vold, han blev udsat for derhjemme, og som han nu åbner op om i et interview med Politiken.
Artiklen fortsætter under videoen...
Her fortæller han, at han husker det, som om hans far slog ham på ugentlig basis – med hænderne såvel som med et bælte eller en sko. Faren kunne også finde på at løbe efter ham og kaste ham ind i en væg.
– Hver gang min far slog mig, følte jeg, at det var slut for mig. Som om det værste, der kunne ske, skete, fortæller Sinan til mediet.
Han beskriver sig selv som et "vildt barn", der ofte lavede ballade, hvilket resulterede i flere slag. Han skjulte volden i skolen af frygt for at blive anbragt eller set som en særling, men alligevel fandt volden en vej frem. Den smittede nemlig af på hans egen opførsel, og han brugte volden – som han så som noget helt almindeligt – til at komme i kontakt med andre.
Hans mor, Ceylan, bad ham ikke om at fortælle det til nogen dengang. Heller ikke i dag snakker de om det. Sinan snakker kun om det med sin bror, der oplevede det samme.
Sinan har ikke set sin far, siden han blev student i 2020. Faren har afvist at udtale sig til Politiken.
En hjertesag
Det er første gang, Sinan nu åbner op om sin smertefulde fortid. Det sker i forbindelse med, at influenceren for nylig er blevet ambassadør for Børns Vilkår.
Det delte de tilbage i september 2025 i et fælles opslag på Instagram.
– Min egen barndom var ikke altid let, og der var perioder, hvor jeg manglede den tryghed og støtte, alle børn burde have. De erfaringer har gjort mig stærkere i dag, men de har også givet mig en dyb forståelse for, hvor vigtigt det er, at ingen børn står alene.
– Jeg ønsker at bruge min stemme og min platform til at minde børn og unge om, at der altid findes håb, og at der altid er nogen, der vil lytte. Børns Vilkår giver børn den tryghed og hjælp, jeg selv kunne have haft brug for som lille og derfor er det en hjertesag for mig at være ambassadør, lød det dengang fra Sinan.
Ifølge Børns Vilkår udgør børn med minoritetsbaggrund mere end en tredjedel af de registrerede ofre i sager, hvor politiet har sigtet en forælder for vold, og det er en overrepræsentation, da kun hvert syvende barn i Danmark har minoritetsbaggrund.