Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristínssons bryllup
Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristínssons bryllup

Endelig sker det! Thomas og Sæþór deler glædeligt nyt

Til sommer drager ægteparret afsted på en tre uger lang bryllupsrejse til en endnu ukendt destination. 

logo herognu HER&NU HN

Thomas Evers Poulsen og ægtemanden Sæþór Kristsson har noget ganske særligt i vente til sommer. Parret har nemlig bestilt deres bryllupsrejse, og til sommer pakker de kufferterne og drager afsted i tre uger.

LÆS OGSÅ:  Mathilde Sloth Beuschau tager en pause fra fertilitetsbehandling: “Min krop kan ikke mere lige nu”

Artiklen fortsætter under videoen: 

– Bryllupsrejsen er bestilt. Til sommer stikker vi af i tre uger sammen med G, og vi glæder os til sol, natur, storby og en masse dejlige oplevelser sammen, skriver de i opslaget på Instagram. 

Rejsen bliver nemlig ikke kun for de nygifte. Sæþórs datter, Gloria, skal nemlig også med på turen. 

–  Når det er sådan en lang tur, betyder det rigtig meget, at have min datter med, så vi kan dele oplevelserne med hende, fortæller Sæþór til HER&NU. 

Gloria fyldte 13 år tilbage i januar i år, og det er vigtigt for parret at der tages hensyn til alles ønsker og behov forud for rejsen. 

– Vi er lidt vidt omkring i planlægningen, fordi vi gerne vil imødekomme vores alles fælles og individuelle ønsker for turen, forklarer Sæþór om forberedelserne til rejsen. 

Parret er ikke klar til at dele detaljerne om, hvor rejsen går hen, så vi må vente i spændning. De glæder sig dog over, at rejsen er bestilt og at hele familien skal med. 

– Vi glæder os meget til at fylde godt op i mindebanken, men detaljerne for turen holder vi dog for os selv lidt endnu, fortæller Sæþór i et skriftligt svar. 

Også på parrets store dag fik far og datter et helt særligt minde sammen, da Gloria havde til opgave at følge Sæþór op ad gulvet til brylluppet.

Læs hele opslaget her: