Vlado Lentz læner sig op ad sin kristne tro: Har set døden i øjnene flere gange

Gennem sine mange år som politibetjent har Vlado Lentz, kendt fra tv-programmet ”Politijagt”, ringet på døren og underrettet pårørende til ofre for eksempel trafikulykker om, at deres pårørende var kvæstet eller dræbt. Det fortæller han blandt andet om i sin nye bog ”I farten”.

– Det er en af de sværeste opgaver som politibetjent. Du skal give en besked, som ingen har lyst til at få. Det kan komme som et lyn fra en klar himmel på en dag, hvor solen skinner, og alt kører for familien. Og lige pludselige sker der noget, som ingen havde kunnet forestille sig, fortæller Vlado Lentz, 65, da HER&NU møder ham i frikirken Impact Church i Roskilde. 

Artiklen fortsætter under billedet:

Inde i politiuniformen står mennesket Vlado, for hvem det handler om at være til stede for de pårørende, og han laver dem gerne en kop kaffe, hvis de har brug for det. 

– Min første underretning var svær, for der var jeg meget fagligt orienteret. Jeg havde jo fået undervisning, og det var vigtigt at sagt de rigtige ting og få spurgt om de rigtige ting. Ved dødsfald skal vi blandt andet spørge de pårørende om praktiske ting, som om de modsætter sig obduktion, om de vil stå for bisættelse og så videre. 

Artiklen fortsætter under videoen:

Ikke min sorg

 En kollega har sagt til Vlado ”Du må gerne vise medfølelse, men sorgen er ikke din. Det er deres sorg”. Det giver Vlado også videre til yngre kollegaer. 

– Det er ikke nemt, for selvfølgelig bliver jeg påvirket. Jeg er jo et menneske. Men jeg er kommet til det sted, hvor jeg er nødt til at holde lidt afstand til det, for det er ikke min private sorg. Jeg må holde afstand for ikke at brænde ud. Det har jeg set kollegaer gøre. 

Artiklen fortsætter under billedet:

I bogen fortæller Vlado, hvordan han læner sig op ad sin kristne tro i jobbet som politibetjent. 

– Jeg hviler meget i min egen identitet om, hvem jeg er, og hvad jeg tror på. Det må folk gerne være uenige i. 

Som politibetjent, der ankommer først til en ulykke, så har Vlado også set døden i øjnene flere gange. Det har ændret hans eget syn på døden. 

– I starten er døden ikke nærværende og heldigvis. Men som betjent på gaden, så oplever vi lige så mange hændelser på et år, som almindelige mennesker oplever gennem et helt liv. På den måde er døden nærværende for mig, når jeg er på arbejde, for det er noget, jeg kan komme ud for hver dag. Jeg frygter det ikke, for jeg har også set, hvad der fysisk sker. 

En del af livet 

For Vlado er der ikke forskel på, om han har politiskjorten eller sin ternede skjorte på, når han taler om døden. 

– Det har været en del af mit liv i mange år, og det er ikke unaturligt for mig at tale om. Men jeg har helt bevidst ikke talt om mit job, når jeg kommer hjem, for jeg har ønsket, at familien skal have et naturligt forhold til døden ligesom alle andre. Men har det været meget alvorligt, så drøfter jeg det med fru Lentz, så hun ved, hvorfor jeg måske er mut og vrisser lidt. Det er vigtigt. 

Artiklen fortsætter under billedet:

Vlado er ikke selv bange for at dø. 

– Jeg er overbevist, fordi Bibelen fortæller, at der er et liv bagefter. Det er et håb, vi skal leve i en verden uden sygdom og ulykker. Det håb vælger jeg at tro på, selvom jeg ikke kan bevise det. Det bliver et andet liv, hvor ånden lever videre uden vores fysiske hylster.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.