Pølsehorn med fuldkornsdej
SPONSORERET indhold

Pølsehorn med tomatsalsa

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Disse nemme pølsehorn med fuldkornsdej og tomatsalsa er rigtig familiemad, som både store og små holder af. Disse pølsehorn er bagt med grahamsmel og uden æg.

Af: Katrine Klinken Foto: Thomas Hergaard
29. nov. 2015 | Opskrift | Hjemmet
8 stk. pølsehorn | Total: en time, 30 min

Ingredienser

Pølsehorn:
8 wienerpølser
25 g smør (smeltet)
21⁄2 dl mælk
25 g gær
3⁄4 tsk groft salt
150 g fuldkornshvedemel (grahamsmel + ca. 50 g til udrulning)
ca. 250 g hvedemel

 

Tomatsalsa:
500 g tomater (små tern)
1 rød peberfrugt (små tern)
1⁄2 rødløg (finthakket)
2 tsk friske timianblade (eller 1 tsk tørret)
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
1 1⁄2 tsk flydende honning (eller sukker)
ca. 2 tsk stærk chilisovs
ca. 1 tsk groft salt

Sådan laver du pølsehorn med tomatsalsa

Dej til pølsehorn:

1. Bland smør og mælk og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser, men hold lidt mel tilbage. Ælt dejen sammen og lad den hæve et lunt sted i ca. 45 min.

 

2. Ælt den igennem på et meldrysset bord. Del dejen i 8 stykker og rul hvert stykke ud til en lang pølse. Sno dejen omkring pølserne.

 

3. Læg pølsehornene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket i ca. 30 min. Bag dem ved 200 grader i ca. 20 min.


Tomatsalsa: Bland de finthakkede grønsager og smag til med olie, honning,
chilisovs og salt. Servér de varme pølsehorn med tomatsalsa.