Bag lækre Flapjacks
SPONSORERET indhold

Bag lækre Flapjacks

Flapjacks er et engelsk fænomen, der bages enten med havregryn eller som her en mysliblanding efter eget valg.

Foto: Visuel Kommunikation
12. mar. 2012 | Opskrift | BoligLiv

(ca. 12 stk.)

125 g smør
2 spsk. lys sirup
175 g mysliblanding (gerne et miks af havregryn, nødder og cornflakes)
125 g sukker

1.  Forvarm ovnen til 170 grader varmluft.

2. Smelt smør og sirup sammen i en lille gryde.

3. Kom mysli i en skål med sukker, og hæld smørblandingen over. Rør godt rundt.

4. Dæk en form (ca. 20 x 30 cm) med bagepapir – siderne skal også dækkes. Kom dejen i formen. Glat den ud ved at lægge et stykke bagepapir over og glatte henover med en hånd dyppet i koldt vand.

5. Bag i 30-35 minutter. Skær kagen ud i ca. 12 stykker, mens den stadigvæk er varm, og lad dem derefter afkøle helt i formen, inden de tages op.