Lækre kager du kan bage i efterårsferien: Brunsviger og uimodståelig chokoladekage

Lækre kager du kan bage i efterårsferien: Brunsviger og uimodståelig chokoladekage

Uimodståelige brunsvigerboller

Klassisk fynsk brunsviger, der her er bagt som boller med masser af remonce. Så er du home free, når ungerneholder ferieeller gæsterne banker på døren. Få opskriften her.


BRUNSVIGERBOLLER
Tid: ca. 30 min. plus hæve og bagetid

(12 stk.)
2 dl mælk
50 g smør
1½ dl yoghurt naturel
50 g gær
2 æg
50 g sukker
2 tsk. salt
ca. 650 g hvedemel + lidt mel til udrulning

Remonce:
125 g blødt smør
200 g brun farin
1 spsk. sirup
1 tsk. kanel

1. Lun mælken og smelt smørret heri. Hæld væsken i en skål sammen med yoghurt, og opløs gæren heri.

2. Tilsæt æg, sukker og salt, og rør hvedemel i dejen lidt ad gangen. Ælt, til dejen er glat og smidig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i 1 time.

3. Rul dejen ud på et meldrysset bord. Del den i 12 stykker. Tril til boller, og tryk dem let flade med hånden. Læg bollerne på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve i ca. 15 min.

4. Tænd ovnen på 200 grader.

5. Rør smør med brun farin, sirup og kanel.

6. Lav små huller i dejen med fingrene, og smør remoncen på dejstykkerne. Bag kagerne i midten af ovnen i ca. 10 min.

TIP: Brunsvigere bliver hurtigt tørre og er derfor bedst nybagte. Daggamle smager de bedst efter en tur på brødristeren eller i mikroovnen.

Se, hvad vi ellers skriver om: Boller