Bagte kartofler med kyllingeragout
SPONSORERET indhold

Bagte kartofler med kyllingeragout

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

De bagte kartofler fyldes med en lækker stuvning med spinat og champignon, som også smager skønt i tarteletter.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
25. jan. 2024 | Opskrift
4 personer | Total: en time, 45 min | Arbejdstid: 45 min

Ingredienser

Bagte kartofler:

  • 4-8 bagekartofler
  • 1 spsk. olivenolie
  • evt. 250 g groft salt

Kyllingeragout:

  • 300-400 g kyllingebryst
  • 1+1 spsk. olivenolie
  • 1 løg (eller 2-3 skalotteløg)
  • 1-2 fed hvidløg
  • 250 g markchampignon
  • evt. 30 g tørrede svampe (se tip)
  • 2 spsk. hvedemel
  • 3 dl hønsebouillon
  • 2 dl cremefraiche 38 % (eller piskefløde)
  • 250 g frisk spinat
  • salt og peber
  • evt. revet ost

Sådan gør du:

  1. Bagte kartofler: Tænd ovnen på 220 grader. Skrub kartoflerne rene, prik dem 5-8 steder med en kødnål, og pensl dem med olivenolie. Læg dem i en bradepande foret med bagepapir, og sæt dem i
    ovnen i ca. 1 time.
  2. Kyllingeragout: Skær kødet i tynde strimler, og svits dem i en dyb pande med 1 spsk. olie i ca. 2 min. på hver side – det skal blot skifte farve til hvid. Læg kødet på en tallerken.
  3. Pil løg og hvidløg, og snit dem fint. Rens svampene, og skær dem i skiver.
  4. Steg løgene bløde og blanke i olivenolie i kyllingepanden, og tilsæt hvidløg og svampe. Steg under omrøring i 5-8 min., og krydr med salt og peber. Rør melet i blandingen, og tilsæt bouillon. Kog under omrøring i mindst 5 min.
  5. Rør cremefraiche i stuvningen, og tilsæt spinat og kyllingekød. Varm det igennem, og smag til med salt og peber.
  6. Skær et dybt kryds i hver kartoffel, og tryk dem op. Drys evt. med revet ost, og fyld med kyllingestuvning. Server straks.

Anbefalet til dig