Brødkrans med oliven
SPONSORERET indhold

Brødkrans med oliven

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Katrine Klinken Foto: Thomas Hergaard
15. jan. 2013 | Opskrift | Hjemmet
(1 stk. brødkrans)

Ingredienser

Arbejdstid: 40 min.
Hævetid: 2 timer
Bagetid: 40-45 min.
Fryse-egnet
½ pakke gær
3 dl lunkent vand
1 dl yoghurt naturel
1½ tsk groft salt
½ dl olivenolie
200 g groft rugmel
ca. 400 g hvedemel
100 g grønne oliven (grofthakkede uden sten)

  1. Rør smuldret gær ud i lidt lunkent vand. Tilsæt resten af vandet, yoghurt, salt, olivenolie og groft rugmel. Tilsæt derefter gradvist hvedemelet. Ælt dejen glat og smidig. Lad den hæve ca. 1 time ved stuetemperatur, til den har dobbelt størrelse.
  2. Ælt dejen igennem på et meldrysset bord. Form et fladt stykke dej på ca. 25x45 cm. Fordel hakkede oliven på dejen og tril den sammen på den lange led. Læg dejrullen på bagepapir på en bageplade og saml den til en åben krans. Lad den hæve ca. 1 time.
  3. Sæt dejen i en 200 grader varm ovn og bag 10 min. Skru ned til 175 grader. Bag brødet i alt ca. 40 min., til det lyder hult, når man banker det på undersiden. Kernetemperaturen, målt med et stegetermometer, skal være 98 grader.
  4. Lad brødet køle af på en bagerist.