Brunch opskrift 500 kr.: yoghurt og nøddecreme
SPONSORERET indhold

Brunch 500 kr.: yoghurt og nøddecreme

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En nem måde at servere din yoghurt på, og så smager det ganske vidunderligt. Og en vidunderlig nutella-lignende sag, blot uden chokolade men med en ren og intens smag af hasselnødder.

Af: Cecilie Svensson Foto: Line Thit Klein
27. jan. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

DRÆNET YOGHURT MED KANELRISTEDE NØDDER OG ÆBLER I TERN
1-2 spsk smør
3 spsk sukker
ca. 200 g blandede nødder og kerner, mandler, hasselnødder og solsikkekerner
ca. 1 tsk stødt kanel
1-2 faste, syrlige æbler i små tern
drænet yoghurt

HJEMMELAVET NØDDECREME
200 g afskallede hasselnødder, alternativt med skal, så skal skallerne blot gnides grundigt af efter de er blevet ristede.
150 g sukker
1-2 spsk neutral olie

Sådan laver du brunch

DRÆNET YOGHURT MED KANELRISTEDE NØDDER OG ÆBLER I TERN
Smelt smør og sukker på en pande. Tilsæt nødder, kerner og kanel. Lad nødderne riste over mellemhøj varme, indtil de begynder at dufte og sukkeret karamelliserer.

Hæld blandingen ud på et stykke bagepapir og lad det køle af. Bræk dem evt. fra hinanden, hvis de er klumpet for meget sammen.

Fordel yoghurt i glas. Kom æbleternene over og top med de sprøde kanel-karamelliserede nødder.

HJEMMELAVET NØDDECREME
Tænd ovnen på 180 grader og anbring nødderne på en bradepande med bagepapir. Rist nødderne i ca. 8 min til de begynder at dufte kraftigt, og er gyldenbrune i farven. Er der skaller på, så gnub meget af skallen af som du kan, mens nødderne er varme. Brug evt. handsker.

Blend de afskallede nødder med sukkeret i en blender. Når nødderne er helt fintblendede, tilsætter du olien. Bliv ved med at blende, indtil massen bliver flydende. Hæld nøddecremen på skoldede glas og opbevar den køligt.

Se også de øvrige opskrifter til Brunch 500 kr.


Pølser med skinke, Filofirkanter med chokolade og Orange-bellini.
Æg i kokette med bacon og Blåskimmelost med pærer.


Nøgleord til denne opskrift: brunch, yoghurt, nøddecreme, nødder, opskrift.