Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Bruchetta opskrift
Foto: Fintan Damgaard Bruschetta

Bruchetta opskrift

Bruschetta

4
Print

Rest: Daggammelt brød, pesto (købt eller hjemmelavet), diverse grønt som fyld

Brød
4 -8 ret tykke skiver brød, gerne groft
olie
hvidløg
tomatfyld eller squash/peberfrugtfyld
2 -4 tomater afhængig af størrelsen
salt og friskkværnet peber
evt. 2-4 spsk pesto
olivenolie

Squash/peberfrugt-fyld
½ squash
1 rød eller gul peberfrugt
Lidt chili
1 spsk olivenolie
Evt. lidt knust spidskommen
Salt og friskkværnet peber
Evt. 100 g feta eller frisk gedeost.

Sådan gør du

Brød:
1. Rist brødskiverne på en rist i ovnen ved 225 grader i ca. 5 minutter. Gnid de varme brødskiver med hvidløg eller pensl brødene med olie med hvidløg. Grill dem gyldne øverst i ovnen, eller steg dem på en pande. For at lave lækre, gratinerede ostebrød, drysses brødene blot med lidt ost og gratineres i ovnen.
Tomatfyld:
1. Skær tomaterne i små tern og rør dem sammen med salt, peber og krydderurter. Tilsæt lidt olivenolie.
2. Smør brødet med pesto og læg tomatblandingen på brødet.

Peberfrugt- og squashfyld:
1. Skær squash i ½ cm tykke skiver. Rens peberfrugten og skær den i tynde strimler på langs.
2. Varm olien op med chili og steg squash og peberfrugt, til de bliver bløde – de må ikke tage farve.
3. Krydr med spidskommen, salt og peber. Dæmp varmen og lad det stå og simre lidt.
4. Fordel peberfrugten på brødskiverne og smuldr evt. feta eller frisk gedeost over.


TIP: En rest af pesto kan sagtens fryses ned og derved holde sig til næste gang, der er brug
for et pift i maden – eksempelvis til bruschetta. Har man ikke en rest pesto, kan man i stedet bruge
hakkede krydderurter, som persille, basilikum eller oregano.

Se, hvad vi ellers skriver om: Bruschetta, Italiensk mad, Vegetarisk, Forret og Tilbehør