Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Chokoladekage med kokosis
Foto: Thomas Hergaard

Chokoladekage med kokosis - opskrift fra Hjemmet

Chokoladekage med kokosis

plate (8 personer)
printer Print

Arbejdstid: 1 time
Koge/bagetid: 45 min.
Fryse-egnet
Ingredienser:
175 g mørk chokolade
1 dl kogende vand
175 g smør
300 g sukker
1 tsk vaniljesukker
3 æggeblommer
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
¼ tsk salt
1½ dl mælk
3 æggehvider
Kokosis:
1 dåse kokosmælk
4 dl kaffefløde
6 æggeblommer
150 g sukker

  1. Tænd ovnen på 180 grader. Hak chokoladen groft og rør den ud i kogende vand. Pisk smør, sukker og vanilje cremet og pisk æggeblommerne i én ad gangen. Rør chokoladen i. Sigt melet sammen med bagepulver og salt og vend det i dejen skiftevis med mælken. Pisk æggehviderne stive og vend dem i.
  2. Fyld dejen i en springform (26 cm) (evt. med indsats) smurt med smør og drysset med mel. Bag kagen ca. 45 min. – tjek med en tandstikker, om den er gennembagt. Lad den stå i formen 10 min. Før en kniv rundt langs kanten af formen, åben den og vend kagen ud på en rist til afkøling.
  3. Bland kokosmælk og fløde i en gryde og varm det op, til det lige når kogepunktet. Pisk æggeblommerne sammen med sukker i en skål og pisk den varme kokosfløde i. Hæld det tilbage i gryden og pisk over middelvarme, til cremen tykner – det skal ikke koge. Hæld cremen gennem en sigte over i en ren skål og lad den afkøle.
  4. Frys den kolde creme i en ismaskine eller stil den i fryseren og pisk den igennem hvert 20. min., til den er frossen (ca. 3 timer).
  5. Skær isen i tern eller form den til kugler og læg dem i en skål i fryseren, så er det nemt at sætte på bordet, når I når til desserten.
Se, hvad vi ellers skriver om: Chokoladekage og Dessert