Chokoladekage med marengs
SPONSORERET indhold

Chokoladekage med marengs

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Uhm – en blød og lækker chokoladekage med sprød marengs på toppen. Kagen kan serveres til dessert eller på kaffebordet.

Af: Hanne Bloch Foto: Thomas Hergaard
25. sep. 2012 | Opskrift | Hjemmet
8 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 40 min.
Bagetid: ca. 50 min.
Ikke fryse-egnet
300 g mørk chokolade
150 g smør (blødt)
85 g lyst rørsukker (1 dl)
6 æg (str. mellem)
1 1⁄2 tsk vaniljesukker
1⁄2 tsk bagepulver
evt. 1 spsk rom
Marengs:
50 g nøddekerner
75 g mørk chokolade
3 æggehvider
85 g sukker (1 dl)
1 spsk majsstivelse/maizena

  1. Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen 1 1⁄2 minut ved fuld effekt. Rør smør og rørsukker godt sammen. Del æggene i blommer og hvider. Rør æggeblommerne i – én ad gangen.
  2. Rør den smeltede chokolade i og tilsæt vaniljesukker, bagepulver og evt. rom. Pisk æggehviderne stive. Rør først 1⁄3 af hviderne i, vend derefter resten af de stiftpiskede æggehvider i.
  3. Smør en springform (ca. 22 cm i diam. ) godt. Sæt kagen i ovnen ved 175 grader og bag den i 20-25 min. Hak imens nødder og chokolade.
  4. Pisk æggehviderne stive og pisk derefter sukkeret i lidt ad gangen. Bland majsstivelse med nødder og hakket chokolade. Vend halvdelen i marengsmassen. Fordél marengsmassen over kagen, når den har bagt i ca. 20 min. – den skal have en fast overflade. Drys resten af nødde-chokolademassen over og bag kagen færdig. Den skal have yderligere ca. 25 min.
  5. Når kagen har kølet lidt af, falder den sammen i midten. Lad kagen blive helt kold, før ringen omkring springformen fjernes. Kagen kan sagtens holde sig frisk et par dage.