Chokoladetærte med hasselnødder
SPONSORERET indhold

Chokoladetærte med hasselnødder

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En smuk kage at servere efter en god middag.

Af: Mai Knauer Foto: Columbus Leth
29. mar. 2016 | Opskrift | Hjemmet
8 personer

Ingredienser

Tid: 30 min.
Bagetid: 15 min.
Tærtebund:
150 g hvedemel
50 g flormelis
100 g smør (blødt)
1 æggeblomme
Chokoladecreme:
3 dl piskefløde
300 g mørk chokolade
40 g smør
3 spsk. Amaretto ­(mandellikør)
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. kanel
Pynt:
50 g hasselnøddeflager
Tilbehør: flødeskum

  1. Kom mel i en skål sammen med sigtet flormelis.
  2. Kom blandingen i en foodprocessor sammen med smørret, og saml hurtigt dejen med æggeblommen.
  3. Sæt dejen på køl i ca. 30 min. og tænd ovnen på 200 grader.
  4. Kom tærtedejen i en tærteform (ca. 26 cm i diameter) beklædt med bagepapir. Prik bunden med en gaffel.
  5. Bag bunden i ca. 15 min. Lad den afkøle.
  6. Chokoladecreme: Varm fløden op til ­kogepunktet i en gryde.
  7. Hak chokoladen, og kom den i en skål. Hæld den varme fløde over chokoladen, og rør godt, til chokoladen er smeltet. Pisk smørret i chokoladecremen sammen med mandellikør, vaniljesukker og kanel.
  8. Fordél cremen over den forbagte tærtebund. Lad kagen stå på køl i et par timer.
  9. Rist hasselnøddeflagerne gyldne på en varm pande. Drys dem over tærten før servering.
  10. Servér kagen med en klat flødeskum.