Fyldte peberfrugter med quinoa-grøntsagsstuvning
SPONSORERET indhold

Fyldte peberfrugter med quinoa-grøntsagsstuvning

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Et dejligt vegetarisk alternativ til den klassiske kødversion.

Af: Cecilie Sofie Svensson Foto: Line Thit Klein
21. maj. 2019 | Opskrift | ALT for damerne
Total: 45 min

Ingredienser

2 dl rød quinoa
2 spsk olivenolie
1 stort løg, finthakket
3 fed hvidløg, finthakkede
3 mellemstore gulerødder
3 stængler bladselleri
1 squash
1 aubergine
1 dåse hakkede tomater
5 dl vand
3-4 stilke frisk timian
1 stor stilk rosmarin
ca. 1 tsk salt og peber
4 store peberfrugter, den farve, du foretrækker

Tilbehør:
2 modne avocadoer
1 ½ dl cremefraiche
lidt finthakket rødløg

Sådan gør du

  1. Start med at sætte quinoafrøene i koldt vand, og lad dem stå, imens du tilbereder grøntsagerne.
  2. Svits løg og hvidløg i olie ved mellemsvag varme i en gryde eller højsidet pande. Det skal ikke tage farve, men blot blive blødt og transparent.
  3. Imens hakker du gulerødder og selleri fint, svits det derefter med et par minutter. Skær squash og aubergine i lidt større tern, ca. 1 ½ cm, og tilsæt sammen med quinoafrø (vand sigtet fra), hakkede tomater, vand, krydderurter og salt og peber.
  4. Lad grøntsagerne simre uden låg i tyve minutter, eller indtil væden er næsten kogt ind.
  5. Halvér imens peberfrugterne, og fjern kernerne. Drys evt. med lidt rasp, før de bages ved 200 grader i ca. 20-25 min.
  6. Servér de varme fyldte peberfrugter med skiver af avocado, en skefuld cremefraiche og finthakket rødløg.

PRØV OGSÅ: Avocadosalat med quinoa

TIP: Hvis du undlader at bruge creme fraiche eller vælger en plantebaseret version, kan retten være en skøn vegansk hovedret.

Anbefalet til dig