Ingredienser
Arbejdstid: 20 min.
Stegetid: 20 min.
Ikke fryse-egnet
Ingredienser:
1 laksehale (ca. 1 kg)
1 lille løg (fintsnittet)
1-2 fed hvidløg (finthakkede)
1 citron (usprøjtet)
1 spsk kapers
persille (eller dild, grofthakket)
salt og peber
Endvidere:
snor
lidt olivenolie
Tilbehør:
nye kartofler
salat
- Skær laksehalen igennem på langs af benene og kassér dem. Krydr fisken med salt og peber og drys med løg, hvidløg, fintrevet citronskal, kapers og persille.
- Læg de to halestykker sammen igen og bind med snor. Læg fisken i køleskabet og tag den ud ca. 20 min., før den skal grilles.
- Pensl lakseskindet med olie og læg den på en varm grill (kullene skal være hvidglødende). Lad den stege i 8-10 min. på hver side og vend den kun èn gang, så skindet bliver sprødt.
- Læg fisken over på et rent fad, klip snoren op og servér med nye kartofler og salat.