Hele fyldte græskar
SPONSORERET indhold

Hele fyldte græskar

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En fyldig vegetarret, der kan tilføjes lidt ristet bacon i tern, hvis du savner proteiner.

Af: Mette Helbæk Foto: Line Thit Klein
05. nov. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
4 | Total: en time, 5 min

Ingredienser

4 små græskar, f.eks. hokaido
(ca. 2 kg i alt)
20 g smør
250 g ris
2 løg
100 g rosiner
150 g sortkål (eller rødkål)
5 dl grøntsagsbouillon eller vand
50 g smør
1 lille bdt frisk basilikum (kan udelades eller erstattes af persille)
4 forårsløg
100 g kokosmel
salt og peber.

Skær toppen af græskarrene, og sæt dem i en 200 grader varm ovn, og bag dem i 45 min. Skrab kernerne ud, men lad kødet blive i.

Lav i mellemtiden fyldet. Smelt smørret i en gryde, og kom ris og løg ved. Lad dem sautere, til løgene er bløde. Tilsæt rosiner, kål og bouillon, og bring grydens indhold i kog. Skru ned for varmen, og lad det simre, til risene er møre, ca. 10 min. Rør de 50 g smør ud i risene sammen med basilikum, forårsløg og kokosmel. Smag til med salt og peber.

Kom fyldet op i græskarrene, og spis med en ske.