Hjemmebagte pizzaslices
SPONSORERET indhold

Hjemmebagte pizzaslices

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Skal det være smart, så skær den hjemmebagte pizza i fine stykker, præcis som de gør på fastfood-restauranterne.

Af: Christine Bille Nielsen Foto: Thomas Hergaard
18. apr. 2013 | Opskrift | Hjemmet
4 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Tilberedningstid: 45 min. inkl. hævning
De ubagte pizzaer er fryse-egnede
25 g gær
3 dl lunkent vand
1 tsk salt
200 g hvedemel
200 g durummel
1 dåse flåede tomater
2 fed hvidløg
1 lille (70 g) dåse konc. tomatpuré
¼ tsk salt
250 g frisk mozzarella
250 g champignoner (i skiver)
2 røde snackpeberfrugter (i tynde ringe)
100 g pepperoni eller chorizopølse (i skiver)
2 tsk tørret oregano
1 stort salathoved
2 spsk olivenolie
2 spsk vin- eller balsamicoeddike
salt og peber
frisk basilikum til pynt

  1. Opløs gæren i vandet i en stor skål. Tilsæt salt og de to slags mel og ælt dejen grundigt, til den er fast og glat. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse.
  2. Blend tomater med hvidløg, tomatpuré og salt. Riv mozzarellaen på den grove side af rivejernet. Varm ovnen op til 230 grader varmluft.
  3. Del dejen i to. Rul hver dej ud til en stor firkant i bagepladens størrelse. Læg de to pizzaer på bagepapir på hver sin bageplade.
  4. Smør tomatsovsen ud på begge pizzaer – helt ud til kanten. Fordel champignoner, peberfrugter og pølse jævnt over pizzaerne. Drys med reven mozzarella og oregano. Bag pizzaerne i ovnen i 10-15 min., til osten er smeltet, og pizza- bundene er lysebrune i kanten.
  5. Skyl og tør salaten grundigt. Bryd den i store stykker. Bland olie og eddike sammen og vend dressingen grundigt med salaten i en stor skål. Smag til med salt og peber.
  6. Skær eller klip pizzaen i store stykker, pynt med basilikumblade og servér salaten til.