SPONSORERET indhold
Italienske donuts: Bombolini
Det her er vel teknisk set donuts italian style. Behøver jeg sige mere?
20 stk |
Total: 40 min
Ingredienser
20 g gær
2½ dl mælk, lunet (ca. 37 grader)
6-700 g hvedemel (gerne kagemel)
75 g sukker
100 g smør, blødt
3 store æg
1 spsk citronskal, fintrevet
2 tsk vaniljepulver
1 tsk salt
lidt olie til skålen
sukker til at vende dem i
Desuden:
Nøddecreme
Sådan gør du
- Opløs gæren i lunet mælk.
- Kom det meste mel i skålen sammen med sukker, smør, æg, citronskal, vanilje og salt, og ælt det hele sammen, gerne med en dejkrog i en røremaskine.
- Ælt til dejen er glat og let klistret. Tilsæt evt. mere mel, hvis behov, det er lidt forskelligt, hvor meget mel der skal til.
- Ælt dejen færdig i hånden, til den er glat og lækker. Sæt den i en ren skål smurt med en smule olie, og dæk den med et rent viskestykke. Lad den hæve i 1½ time.
- Del dejen i 20 stykker, og tril dem til fine runde boller. Sæt dem på en bageplade, og dæk dem med et rent viskestykke. Lad dem efterhæve i yderligere 1 time.
- Varm en gryde med olie op.
- Steg de små boller i ca. 4 minutter i alt, vend dem undervejs. Steg ad flere omgange, så de ikke hænger sammen, og så olien bliver ved at være varm.
- Sæt dem på en rist, og lad dem køle en smule.
- Vend dem i sukker, de skal stadig være varme eller lune.
- Fyld nøddecreme i en sprøjtepose, og sprøjt nøddecreme ind i dine bombolinis.
- Servér dem samme dag, de er lavet, gerne lune.