Julebrownier
SPONSORERET indhold

Julebrownier

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Disse skønne brownier er lavet med glutenfri mel og glutenfri bagepulver. De kan også laves med almindeligt hvedemel og bagepulver.

Af: Thomas Hergaard Foto: Thomas Hergaard
22. nov. 2011 | Opskrift | Hjemmet
1 kage – 16 store dessertstykker eller 36 små

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Bagetid: 35 min.
Fryse-egnet
200 g mørk chokolade
200 g smør
4 æg
250 g farin
250 g (glutenfri) mel
1 tsk (glutenfri) bagepulver
1 tsk st. kanel
1 tsk st. ingefær
1/2 tsk st. nelliker
1/4 tsk st. peber
125 g valnødder
150 g hvid chokolade (kan udelades)
Pynt: evt. kakao

  1. Tænd ovnen på 175 grader. Hak den mørke chokolade groft og smelt den sammen med smør over svag varme eller vandbad.
  2. Pisk æggene let sammen med farin.
  3. Sigt mel, bagepulver og krydderier sammen og rør dejen sammen.
  4. Vend valnødder og grofthakket hvid chokolade i. Fyld dejen i en smurt firkantet form (ca. 22 x 22 cm).
  5. Bag kagen midt i ovnen ca. 35 min. Stil den til afkøling på en rist. Server kagen i kvadratiske eller rektangulære stykker og drys evt. med lidt sigtet kakao.