Julefrikadeller med råkost
SPONSORERET indhold

Julefrikadeller med råkost

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Man kan let give hverdagsretter et julet twist med f.eks. varme krydderier, typiske decembergrøntsager eller frugter. Her gælder det frikadeller med et strejf af jul.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
05. jan. 2016 | Opskrift | Hjemmet
4 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 45 min.
Stegetid: 12-15 min.
Frikadeller:
1 løg
1 appelsin (øko)
75-100 g grønkål
400 g hakket kalve- og svinekød
1 tsk. groft salt
1 æg
75 g mel
¼ tsk. stødt allehånde
¼ tsk. stødt ingefær
1 knsp. stødt nelliker
friskkværnet sort peber
ca. 1 dl nisseøl/juleøl
smør og olie (til stegning)
Råkost:
½ rødkål (400 g)
250 g rå rødbeder
1-2 æbler
½ dl appelsinsaft
2 spsk. æblevineddike
3-4 spsk olivenolie
salt og peber
evt. lidt sukker
evt. 1 håndfuld bredbladet persille
Tilbehør: evt. groft rugbrød

  1. Frikadeller: Pil løget, vask appelsinen, og rib grønkålen. Skær dem i grove stykker (fjern kerner i appelsinen), og hak dem i en foodprocessor. Tilsæt kød og salt, og kør med pulseknappen, til det samler sig. Tilsæt æg, mel og krydderier, og kør igen med pulse-knappen. Rør øl i til passende konsistens, og lad farsen hvile i køleskab, mens du forbereder salaten.
  2. Råkost: Skær kålhovedet i både, og skær stokken ud. Snit kålen fint, evt. på et mandolinjern. Skræl herefter rødbederne, og riv dem.
  3. Vask æblerne, udkern dem, og skær dem i tynde skiver.
  4. Pisk appelsinsaft, æblevineddike og olie sammen, og krydr med salt, peber og evt. sukker. Vend dressingen sammen med kål, rødbeder og æble.
  5. Skær et tyndt låg af granatæblet ved at ridse gennem skallen hele vejen rundt. Løft låget af, og rids granatæblets skal i 4-6 både ved at følge de gule hinder. Bræk stykkerne fra hinanden, træk den tynde hinde af kernerne, og skub kernerne ned i en skål.
  6. Skyl persillen, og hak den groft.
  7. Rør evt. lidt mere øl i farsen, hvis den er blevet for fast. Form farsen til 16-18 frikadeller, og brun dem på en varm pande med smør og olie. Skru lidt ned, og steg dem færdige i 4-5 min. på hver side.
  8. Smag salaten til med salt, peber og evt. lidt sukker. Anret i en skål, og drys med granatæblekerner og hakket persille. Servér med de friskstegte frikadeller, og giv evt. rugbrød til.