Julekrydret kiksekage
SPONSORERET indhold

Julekrydret kiksekage

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Moderne og julet fortolkning af den klassiske kiksekage. Med kvalitetschokolade og fløde frem for palmin, æg og kakao. Resultat: En uforskammet lækker luksuskiksekage, der byder på ren chokoladesmag og et strejf af kanel.

Af: Maja Ambeck Vase. Foto: Maja Ambeck Vase.
18. dec. 2014 | Opskrift | ALT for damerne
8-10

Ingredienser

Julekrydret kiksekage

300 g mørk chokolade af god kvalitet
300 ml piskefløde
200 g bastognekiks
40 g hasselnødder

Sådan laver du julekrydret kiksekage

Beklæd en aflang rugbrødsform (25 cm x 10 cm) med husholdningsfilm. Hak chokoladen groft, og kom den i en skål. Bring fløden i kog, og hæld den over den varme chokolade. Rør energisk i midten af skålen, indtil ganachen samler sig og får en smuk, blank overflade.

Læg et tyndt lag chokoladeganache i bunden af formen. Læg derefter et lag kiks. Forsæt, indtil der er tre lag kiks og fire lag chokolade. Hak hasselnødderne, og drys dem på toppen af kagen. Sæt kiksekagen i køleskabet natten over.

Skær kiksekagen ud i tynde skiver med en skarp kniv, og server den kold.


PRØV OGSÅ: Krydrede muffins med dadler, squash og nødder